Jeg kan lide høje mennesker med brede skuldre, der spiller volleyball. Jeg hepper på Ajax og drømmer om de fire v’er: Villa, Volvo og Vovse med Viktor (Fischer). Jeg siger ”lekker ding” mindst ti gange om dagen, og kan drikke tre Heineken på 5,13 minutter. Jeg kan ikke stoppe, når først jeg er gået i gang med at spise ”bitterballen” (en lille rund version af den pølseformede croquette). Kong Willem-Alexander er min yndlings konge samtidig med at orange er min yndlings farve. Jeg holder af skæve turister fra Texas på cykel, kajakture i kanalerne og tulipaner i alle farver. Nederlandene har dog mere at byde på end ovenstående. Specielt landets handelshistorie er fyldt med opsigtsvækkende begivenheder. Lad os vende blikket væk fra den sortklædte, kaffe-latte drikkende, ”ingen fest uden hest”-paragrafrytter-boble og i stedet se på finansboblen, som første gang sås i Nederlandene i år 1637. Markedet for tulipaner begyndte at blomstre efter 1593. Nederlandene befandt sig på dette tidspunkt i ”The Golden Age”. Uafhængighedskrigen mod Spanien var ovre, og pengene blev brugt på handel frem for krig. Handlen med tulipanløg blev hurtigt en spirende forretning. Flere og flere begyndte at handle, tulipansorterne blev mere avanceret med forskellige farvekombinationer og mønstre, og priserne steg grundet den større efterspørgsel. Ved årsskiftet 1636/1637 nåede handlen sit højdepunkt. Historier om husejere, som byttede deres ejendomme for tre løg var almindeligt, og det siges, at ”Viceroy” tulipanløget blev solgt for to store tønder vin, fire tons smør, et tusind pund ost, en seng, nogle beklædningsgenstande samt et sølvbæger. Hollænderne indførte på det tidspunkt også et futures marked, hvor man indgik kontrakter om fremtidige leveringer, og folk begyndte at spekulere i tulipanpriser. I februar 1637 bristede boblen, tulipanpriserne styrtdykkede, og handlen gik i stå. Tulipankrakket i 1637 virker som en virkelighedsnær gengivelse af ”Kejserens nye klæder”, hvor folk bliver ”bedraget” til at købe tulipaner til skyhøje priser. Den skotske journalist, Chales Mackay beskrev fænomenet “Madness of crowds” i sin berømte bog “Extraordinary Popular Delusions and the Madness of Crowds”. (I Lapland ses adfærden også blandt det lille dyr lemmingen). Nogle vil påstå, at vi næsten er igennem finanskrisen fra 2008. Den krise var i vidt omfang baseret på junk-bonds, der blev handlet til urealistisk høje priser indtil nogle turde sige sandheden: de er jo næsten intet værd. Den næste boble kommer, men den er næppe baseret på hverken tulipanløg eller junk-bonds. Kunsten bliver at spotte, hvad den næste boble er lavet af, og så stikke en nål i, inden den bliver for stor. Her har vi som kommende jurister (og økonomer) et særligt ansvar. Hvad angår ”Madness of crowds” eller lemmingeeffekten, så troede jeg, før jeg fik ”Law & Economics” i Amsterdam, at det var et udtryk, man brugte om situationen på dansegulvet til jura-fredagsbaren.   Med et ønske om et godt semester samt flere ”madness of crowds” på d-floor, Anne Cathrine

(Visited 239 times, 1 visits today)

Del denne artikel

Onsdagsposten 220818

Aktuelt - 22, august 2018

Godmorgen og velkommen til Onsdagposten! Modsat politikerne inde i folktinget, der ellers lader til at være blevet helt kuldrede af den stadig lange ferie, der ligger foran dem, må vi andre snart begynde at se virkeligheden i øjnene. Næste uge starter omtrent 800 nye studerende, og vi glæder os selvfølgelig umådelig meget til at byde dem velkommen til fem spændende år præget af grin, gråd, og kronisk præstationsangst.. Udenfor Søndre Campus hersker der muligvis også lidt tvivl om, hvorvidt man […]

Læs mere

Kend din medstuderende

Aktuelt - 23, maj 2016

Interview med Alexander Bind – medejer og stifter af Et Al Design Af Michala Stampe   Alexander Bind. Navnet lyder måske bekendt – og det er der en god grund til. Ikke nok med at Alexander er et kendt ansigt i studiemiljøet på jura, så er Alexander også stifter og medejer af designvirksomheden Et Al Design, som producerer sko og tøj. Alexander startede Et Al Design sammen med makkeren Jannek tilbage i 2012, hvor han også startede med at læse […]

Læs mere