1. Hvorfor startede du på jura?

Min far var retsassessor ved Københavns Byret, og jeg kendte ikke andre med videregående uddannelse. Derfor valgte jeg jura.

 

2. Hvilket fag havde du under dit studieforløb størst passion for?

Det var folkeret, hvor jeg slugte Alf Ross’ bøger og havde store drømme om en international karriere.

 

3. Hvad var drømmen som jurastuderende?

Den var ikke så konkret, måske fordi jeg var så optaget af meget andet.

 

4. Hvordan husker du det at komme igennem eksamensperioderne?

Eksamensperioderne var spændende, og det viste sig senere, at jeg er god til at arbejde under pres.

 

5. Tre ord som beskriver din tid på jurastudiet?

Inspirationen til at dykke koncentreret ned i forskellige emner, ét ad gangen.

 

6. Hvornår oplevede du din første professionelle succes?

Da jeg som 22 årig blev bedt om at holde et  foredrag i Juridisk Forening  om efemere rettigheder.

 

7. Hvad husker du som den bedste tid i din karriere?

Tiden efter at jeg blev beneficeret – og var klar over, at her skulle mit professionelle liv leves.

 

8. Hvornår oplevede du dit første professionelle nederlag?

Tjah, som forsvarsadvokat er der meget, der kan betegnes som nederlag, men jeg har gjort mit bedste.

 

 

9. Hvis du skulle give et godt råd til dig selv som nyuddannet jurist, hvad skulle det så lyde på?

Glæd dig over at have så varieret en uddannelse og dermed også et spændende arbejdsliv.

 

10. Hvem er din ”juridiske superhelt”?

I min grønneste ungdom var landsretssagfører Jette Hecht Johansen meget populær. Desværre nåede jeg aldrig at have en sag med hende.

 

 

 

 

Karriere

 

1965: Cand.jur. fra Københavns Universitet

1965-1967: Fuldmægtig hos Kammeradvokaten

1965-1992: Ekstern lektor ved Københavns Universitet

1977: Stiftede sit eget advokatfirma ’Stagetorn & Wenzel’ (i dag ’Stagetorn Wenzel Lund Poulsen’)

1980: Beskikket forsvarer

1983: Møderet for Højesteret

1992: Censor ved Københavns Universitet

2014: Udgav sammen med Birgitte Wulff selvbiografien ”Jeg har ikke noget til gode hos Vorherre”. Har desuden tidligere udgivet flere juridiske lærebøger.

 

Supplerende foretagender

 

1978-1989: Ejer af konditori La Glace (nu overtaget af datteren Marianne)

 

(Visited 860 times, 1 visits today)

Del denne artikel

Den bedste karrierestige – manden eller kvindens?

Aktuelt -

Skrevet af Charlotte Otken   Vejen til tops er ikke noget at spøge med. Særligt ikke, hvis du er kvinde. Eller hvad? For hvor stor er forskellen på at være mand og kvinde, når man gør karriere i Danmark, og hvor mange fordomme har vi egentlig om kvindernes vej til toppen vs. mændenes? Stud.Jur. har talt med to kloge hoveder, advokat og partner i Plesner, Pernille Bigaard, og retspræsident ved Frederiksberg Ret, Torben Goldin. Her er deres bud på, hvorvidt […]

Læs mere

Onsdagsposten 300518

Aktuelt - 30, maj 2018

Godmorgen og velkommen til Onsdagsposten! Med hele Danmarks frømand (ikke Kaj), et royal run og et britisk bryllup ude af verden, var det på tide at vende tilbage til virkeligheden. Det lykkedes imidlertid ikke helt, eftersom medierne i stedet satte kurs direkte mod Disneyland, da ‘Le Spiderman’ pludselig sprang ind i det parisiske bybillede og med afmålt ro besteg en bygningsfacade og reddede en fireårig. Ugen har ikke blot bragt velsignet bud til den firerårige og dennes forældre, men også […]

Læs mere