DET HELE MENNESKE 

LR1

I den smukke domicilbygning med udsigt til Kastellet, Gefionspringvandet og ikke mindst Amalienborg Slot har advokatfirmaet Lassen Ricard holdt til i snart tretten år. I de rummelige lokaler med højt til loftet og håndværksmæssigt sublime detaljer hvor end øjet rækker, udfolder sig en hverdag, hvor kvalitet, dygtighed, nærhed og menneskelig dannelse er i fokus.

 

Mulighederne for at ekspandere og blive føjet til listen over landets største kontorer har budt sig mere end én gang, men hos Lassen Ricard er den størrelsesmæssige placering lige midt imellem et bevidst valg og en prioritering. Der er lagt vægt på at bevare en størrelse, som er tilstrækkelig til at give mulighed for at konkurrere med de store firmaer på det faglige område og til fagligt at gøre Lassen Ricard mindst ligeså kompetente. Samtidig har det været centralt at forblive småt nok, til at kunne komme hinanden ved.

 

En torsdag i maj mødtes jeg med advokat Carl Christian von Scholten, advokatfuldmægtig Iben Gjessing og stud.jur. Shida Tahami til en snak om hverdagen, styrkerne og værdierne bag Lassen Ricard.

 

 

 

Hvordan kommer kontorets størrelse til udtryk i hverdagen?

 

Iben: Vi har først og fremmest en kort kommandovej. Både ud til klienterne, men også internt på kontoret. Vi modtager opgaver direkte fra partnerne, som vi står til ansvar for. Så vi kan ikke gemme os bag nogen.

Jeg startede herinde som stud.jur., hvor jeg arbejdede direkte for vores managing partner og var med på hans sager. Den mesterlæretanke er selvfølgelig ikke blot et resultat af vores størrelse, men en prioritering fra firmaets side. Den enkelte medarbejder prioriteres, også på stud.jur. niveau, og lige netop dét tror jeg er et af de mest særegne og karakteriserende fordele ved vores kontor.

 

Carl Christian: Størrelsen kommer vel også til udtryk ved, at vi ikke blot får uddelegeret et fragment af en sag og bliver bedt om at tage os af noget, som vi så aldrig hører eller ser noget til igen. Vi er med fra start til slut. Man får ansvar, hvad enten man er advokat, fuldmægtig eller stud.jur. Den proces gjorde, at jeg udviklede mig, allerede fra da jeg startede i firmaet som stud. jur.

 

Og som Iben rigtig nok siger, så er det de mennesker som sidder med opgaven, som bliver prioriteret. En generel tendens i advokatbranchen i øjeblikket er, at der bruges ressourcer på at effektivisere processer. Hos Lassen Ricard synes jeg, at der i højere grad bruges ressourcer på at investere i den enkelte medarbejder. Det giver god mening, når det er os, der skaber slutproduktet og sørger for, at en opgave løses optimalt., På den måde bliver man også hurtigt modnet, og man får udviklet sit fulde potentiale.

 

 

Hvordan kommer det jer til gavn, at firmaet har den størrelse, som det har?

 

Carl Christian: Vi har jo den fordel, at vi ikke er så store, at vi er delt op i afdelinger. Noget af det, jeg har sat meget pris på i hele mit forløb er, at jeg har snuset lidt til alt det, vi arbejder med, hvilket vil sige det meste inden for erhvervsjuraen.

 

Det, synes jeg, er en kæmpe fordel, især fordi man er så ung og uerfaren, når man starter. Særligt som fuldmægtig fandt jeg det afgørende, at jeg kom vidt rundt og fik prøvet kræfter med hele juraen og ikke kun en enkelt gren. Hvis man gerne vil specialisere sig, skal der nok være rigelig tid til det, når man kommer længere. Men man kan jo ikke vide, hvad man gerne vil specialisere sig i, hvis man ikke har prøvet lidt af hvert. Og så er det alt andet lige mere interessant, når hverdagen ikke bliver ren rutine, men at man derimod kan møde op hver dag vel vidende, at man kan blive kastet ud i noget helt nyt.

 

Shida: Som stud.jur. hos Lassen Ricard får du fra starten et stort ansvar og dine egne sager. Du kommer ind til den pågældende partner eller advokat og får et referat af, hvad sagen går ud på, og så skal du ellers bare i gang. Du får lov til at anvende din juridiske viden fra universitetet i praksis, og kommer tæt på erhvervsadvokatens arbejde, og bliver derigennem udfordret og udviklet hver dag på et fagligt og personligt niveau. Du får selvfølgelig aldrig stillet en opgave, som du ikke er klar til, men der er større muligheder for at få stillet en udfordrende sag, hvor du nogle gange er nødt til at sætte dig ind i retsområder, der ellers ligger langt fra den uddannelse, du har gennemgået på studiet. Det er et kæmpe plus, at du helt fra start får lov til at sagsbehandle og lærer at skrive juridiske notater og lign., og der er selvfølgelig altid mulighed for god faglig sparring med alle ens kollegaer om de enkelte sager, hvis man skulle have brug for hjælp. Man får støbt et solidt fundament.

 

 

På hvilke måder har I personlig indflydelse på kontoret?

 

Iben: Det er kendetegnende for firmaet, at der er respekt for den enkelte, lige meget hvilken rolle vedkommende har. Det ligger i firmaets grundtanke , at vi hver især løfter, og at vi hver især har indflydelse, og det gennemsyrer måden, vi arbejder på.

Jeg oplever, at vi har stor frihed og stor medbestemmelse både i forhold til, hvilke sagstyper, vi gerne vil arbejde med, og hvordan vi griber arbejdet an. Der er ikke noget hierarki på den måde, – vi drøfter tingene imellem os, fordi det er vores fælles projekt at gøre det godt.

Jeg synes også, vi har indflydelse på den måde, at vi virkelig bliver set. Fagligt såvel som personligt. Mange kontorer har en politik om åbne døre, men det er jo ikke tilstrækkeligt, at døren står åben, hvis hensigten om imødekommenhed ikke understøttes i handling. Når man eksempelvis går ind til Steen Lassen, som er en af firmaets stiftere, rejser han sig som en selvfølge fra sit skrivebord og tager plads i det tilstødende sofaarrangement, hvor han som det mest naturlige spørger til ens arbejdsmængde eller familien derhjemme. Det er ikke fordi, han har god tid, men fordi han tager sig god tid. Du bliver set og værdsat. Det synes jeg i høj grad er indflydelse.

 

Carl Christian: Et godt eksempel på tilgangen herinde synes jeg er, at man bliver fuldt krediteret for de bøger og artikler, man som fuldmægtig eller advokat er med til skrive. De fleste andre steder ville det være fuldmægtigen, der skrev bogen eller artiklen, og så ville partneren sætte sit navn på. Men her bliver alle krediteret på lige vilkår. Det synes jeg er ret rammende for mentaliteten: Der er ikke nogen, som har behov for at gøre en andens arbejde til sig eget.

 

Shida: Jeg kan kun tilslutte mig i alt, hvad Iben og Carl Christian har sagt. Vi snakker med hinanden herinde, døren er altid åben og der er stort set altid tid til dig. Jeg har kun været her siden februar, men jeg føler, at jeg har været her meget længere, fordi jeg er blevet taget så godt imod. Jeg er blevet en del af et dynamisk kontor, hvor der bliver arbejdet professionelt og målrettet på at være de bedste, og hvor man ikke går på kompromis med etik eller faglighed i forhold til klienterne eller medarbejderne på kontoret. Jeg har været med fra starten og igennem hele proceduren, og jeg har fået ansvar. Jeg har fået indblik i de komplekse juridiske sager, som man prøver kræfter med, og jeg har fået ny interesse for en masse forskellige retsområder – alt lige fra immaterialret til familie- og arveret. At lære den juriske metode i praksis, som man lærer den hos Lassen Ricard, har været meget værdifuldt for mig.

 

lr2

 

 

Hvilken person egner sig bedst til Lassen Ricard?

 

Iben: Det er nødvendigt med en god juridisk ballast. Det forventes, at man kan give specialiserede og fagligt kompetente svar inden for forskellige retsområder. Og det forventes, at man tager et stort ansvar for sagerne. Princippet om at have en mesterlærer er en stor del af styrken og tanken bag firmaets arbejdsstruktur. Så det skal man have lyst til. Man skal også kunne tage udfordringen op med at blive kastet rundt i forskellige retsområder, så kernen er en god juridisk forståelse.

 

Carl Christian: Ja, den grundlæggende juridiske tankegang er vigtig. Det er dér, hvor du er en god jurist. Alle kan læse et par bøger grundigt og et par gange og derigennem blive specialiseret. Men juridisk dygtighed – i modsætning til udenadslære – viser sig vel først, når du er i stand til at omstille den juridiske tankegang og metode til forskellige retsområder for derigennem hurtigt at finde ind til kernen af en problemstilling. 

 

Iben: Derudover skal man have lyst til at være på et kontor, hvor vi kender hinanden, og hvor vi kommer hinanden ved. De fleste af os har været her i rigtig mange år. Der er et virkelig godt socialt fællesskab, som man skal have lyst til at være en del af.

 

Carl Christian: Her er nærmest familiært. Tag bare frokoststuen. Vi spiser alle præcis klokken 12.00 og sidder sammen, uden faste pladser. Der er ikke noget ”partnerbord” eller ”stud.jur. bord”. Alle sidder samlet og på kryds og tværs. Og der er billeder af alle medarbejdere i frokoststuen – nøjagtig som de familiebilleder, ens forældre har hængende derhjemme.

 

 

Hvorfor er Lassen Ricard en ideel arbejdsplads?

 

Iben: De fleste har nok hørt fortællinger fra advokatbranchen, om hvordan arbejdsvilkårene er hårde og stemningen barsk, men sådan er det ikke her. Hér er det i højsædet, at der leveres en god indsats. Der er tiltro til, at den enkelte gør, hvad vedkommende kan, og vi arbejder sammen om at nå dertil.

 

Carl Christian: Jeg vil personligt hellere være end del af noget mindre, end ingenting i noget større. Den medbestemmelse og det ansvar, jeg har herinde, tror jeg ikke, at jeg ville kunne være foruden. Jo mere ansvar, du udviser, desto mere ansvar får du tildelt. At få udvist tiltro og ansvar har en enormt selvforstærkende effekt.

 

Iben: Hele stedet er også gennemsyret af, at de to stiftere er kulturelle personligheder. Deres hensigt er, at det hele menneske ses. Vi skal ikke kun udvikle en god juridisk ballast, vi skal også have en form for dannelse. Vi bliver på en måde opdraget til at være ”ordentlige”. Det er ikke nok kun at være dygtig, og vi skal ikke bare køre de andre over. Vi skal også have modpartens respekt og hele tiden have i baghovedet, at vores modpart kan være vores medspiller i morgen.

 

Carl Christian: Et meget godt eksempel er måske måden, jeg blev ansat på. Jeg har senere fået af vide, at jeg var oppe imod en anden, som havde nogenlunde tilsvarende baggrund og ”credentials” som mig. Grunden til, at jeg i sidste ende fik jobbet, var fordi partneren, jeg var til samtale hos, syntes, at det var sjovt og interessant, at jeg havde læst musik i Frankrig og spillet klaver i Paris.

 

Iben: Derudover har vi et fagligt højt niveau og en god arbejdsstruktur, hvor fuldmægtige ikke arbejder under helt unge advokater, men får de erfarne partneres juridiske ’jugement’ under huden lige fra start.

Tid til grundighed er også en af stedets fordele. Lennart Ricard, en af stifterne, siger ofte, at alle breve skal kunne fremlægges som bilag 1 i Højesteret. Der er ikke nogen sag herinde, som er ubetydelig. Selv den mindste sag er den største. Vi bruger vores grundighed til at gøre det bedst muligt i hver enkelt sag.

 

Carl Christian: Det betyder også, at du bliver meget opmærksom på alt, hvad du skriver. Hvis det kan gøres bedre, er det ikke gjort godt nok. Det er kvaliteten, der tæller.

 

 

4 TING DER LÆGGES VÆGT PÅ, NÅR DER SKAL ANSÆTTES EN MEDARBEJDER

 

o   Faglig dygtighed

o   Det hele menneske

o   Engagement

o   Selvstændighed

LR logo

(Visited 604 times, 1 visits today)

Del denne artikel

Thi kendes for ret – du skal til Paris!

Aktuelt - 04, september 2017

Af Daniel Boalth Petersen   Det var blevet morgen den 8. marts 2017, og vi – vinderholdet af JD’s Processpil 2016 – stod pakket og parate til takeoff i Københavns Lufthavn med retning mod det skønne Paris – alt betalt og sponseret af advokatfirmaet LETT (nu DLA Piper).   Thi kendes for ret Forud var gået et hektisk semester for gruppen på fem. Vi var et sammensat hold af flere årgange fra dels bachelor-, dels kandidatuddannelsen. Ved siden af studiet, studiearbejde og […]

Læs mere

Gylle-Gaten

Aktuelt - 14, marts 2016

Gylle-Gaten Af Sibel Savas   Drama på Christiansborg Vedtagelse af en ny landbrugspakke kan virke som business as usual i Folketinget, men den 23. februar 2016 opstod der drama på Christiansborg.   I forløbet op til vedtagelsen af ’Landbrugspakken’ kom (den nu tidligere) miljø- og fødevareminister Eva Kjer Hansen i alvorlig modvind. Striden om ministeren eskalerede for alvor tirsdag den 23. februar, da de Konservative meldte ud, at partiet ikke længere havde tillid til Eva Kjer. Det skete efter et […]

Læs mere