Af Maria Thornbye Tholstruphede

 

Gennem de seneste år er asylpolitikken strammet flere gange i takt med at flere og flere flygter til Europa og dermed også Danmark. Stramningerne har været regeringernes måde at håndtere asylansøgere på, men det kan vise sig, at stramningerne er for hårde.

 

Destination Danmark

Det er vist ikke gået forbi nogens næse, at der er historisk mange flygtninge på vej til Europa, og en stor del ønsker at komme til Danmark.

 

Danmark er en attraktiv destination blandt især syriske flygtninge, fordi sagsbehandlingstiden for familiesammenføring er relativ kort, også set i forhold til andre skandinaviske lande.

 

Foruden den relativt korte sagsbehandlingstid spiller faktorer som tryghed, sikkerhed og fremtidsmuligheder også en stor rolle i valget på hvilket land, som flygtninge ønsker at leve i.

 

Retten til familieliv er en fundamental ret, hvorfor en flygtning skal kunne opnå ret til familiesammenføring. Dette er da også sikret i flere konventioner, herunder EMRK og Børnekonventionen.

 

Dog har politikerne over den seneste tid bestemt, at det ikke længere skal være så lige til og attraktivt for flygtninge at søge til Danmark.

 

Sværere at få familiesammenføring

Både den forrige og nuværende regering har strammet asylpolitikken for at begrænse antallet af asylansøgere og flygtninge, hvilket bl.a. har medført, at det er blevet sværere for den enkelte flygtning at blive forenet med sin familie.

 

Det anslås, at der alene i 2015 vil komme 11.000 ansøgninger om familiesammenføring. Langt størstedelen af de flygtninge der kommer til Danmark, kommer fra Syren. I årets første fire måneder var der indgivet 5.835 ansøgninger, hvoraf 2/3 var fra syrere. Begge regeringer har foretaget stramningerne, fordi det ellers ville blive for svært at integrere alle de nye borgere i landet samt finde bolig til dem.

 

Udlændingeloven er en af de love, der er blevet strammet som følge af det høje antal asylansøgninger. Stramningen gælder blandt andet reglerne for familiesammenføring. Ved lovvedtagelsen tidligere i år besluttedes det, at asylansøgere der har behov for midlertidig beskyttelse som følge af en særlig alvorlig situation i deres hjemland, tildeles en ”midlertidig beskyttelsesstatus” på ét år.

 

Det blev i denne forbindelse vedtaget, at personer der er omfattet af denne status, ikke har mulighed for at søge om familiesammenføring det første år, de opholder sig i Danmark. Først herefter får de mulighed for at søge om familiesammenføring med eventuelle børn og ægtefælle, der stadig måtte befinde sig i hjemlandet, såfremt deres ophold er forlænget ud over det første år.

 

Konventionsstridig politik?

Flere internationale organisationer er af den opfattelse, at den midlertidige beskyttelsesstatus, der forhindrer familiesammenføring det første år, er i strid med Børnekonventionen.

 

Bland andet Red Barnet mener, at det er en krænkelse af børns rettigheder, at de efterlades i volds- eller krigsområder og ikke har mulighed for at genforenes med deres forældre inden for det første år. Da det oftest er manden i familien, der flygter den farlige vej til Europa og i mange tilfælde til Danmark, er det dermed børnene sammen med hustruen, der efterlades i det krigsramte hjemland. Planen er derefter af få resten af familien bragt til Danmark på sikker vis, men denne proces bliver da noget længere som følge af den nye beskyttelsesstatus.

 

Problematisk? På trods af delte meninger blandt politikere og internationale organisationer er der i hvert fald noget, der tyder på, at der kunne komme en større sag ud af den stadig strammere danske asylpolitik. Det vil kun tiden afsløre. Forhåbentlig vil der ikke være tale om en sag af så stor kaliber som Tamil-sagen, der også vedrørte flygtninges familiesammenføringer.

 

 

 

Få overblikket: Forstå flygtninge

 

Flygtning

Udlændingestyrelsen definerer en flygtning som en person, hvis ansøgning om asyl er imødekommet, og som derefter har opholdstilladelse i landet som flygtning. Der findes dog flere typer af flygtninge.

 

Konventionsflygtning: Flygtninge der har fået ophold i et land på baggrund af FN’s Flygtningekonvention fra 1951. Flygtninge omfattet af denne konvention risikerer forfølgelse på grund af race, religion, nationalitet, tilhørsforhold til en særlig social gruppe eller sine politiske opfattelser. Disse anses som individuelt forfulgte flygtninge, hvorfor de ikke uden videre kan sendes tilbage til deres hjemland.

 

Krigsflygtninge: Disse flygtninge flygter på grund af forholdene i deres hjemland, herunder borgerkrig, som for eksempel er tilfældet med syriske flygtninge.

 

Kvoteflygtninge: Gennem blandt andet aftaler med FN’s Højkommissariat UNHCR kan en flygtning bliver overført og bosat i et land, denne ikke befinder sig i. Disse typer af flygtninge modtager Danmark færrest af.

 

(Visited 111 times, 1 visits today)

Del denne artikel

60:40

Aktuelt - 13, september 2015

Skrevet af Zacharias Grassmé Taj    Det er den generelle tendens, at der optages flere kvinder end mænd på landets videregående uddannelser. På Københavns Universitet har kønsfordelingen mellem antal optagede bachelorstuderende været stort set uændret de sidste fem år. Omkring 60% er kvinder og selvsagt er omkring 40% mænd. Har man været til en jurabar, er man ikke tvivl om, at der er flere kvinder end mænd på jurastudiet. 60/40 er tallene som de fleste studerende slynger ud, når de […]

Læs mere

Onsdagsposten 220616

Aktuelt - 22, juni 2016

Onsdagsposten er sponsoreret af Plesner   Godmorgen og velkommen til Onsdagsposten. Onsdag den 22 . juni 2016     Den 22. juni 1941 angreb Tyskland Sovjetunionen og erklærerede krig. Et angreb der senere skulle vise sig at knække nakken på den tyske hær og være med til for alvor at afgøre 2. Verdenskrig. I dag, 75 år senere, er der igen uro og angreb på færde. Uro og angreb, der reelt har stået på i mange år, men som fortsat […]

Læs mere