BREXIT vs BREMAIN

Af Helene Fussing Clausen


 

Du har sikkert både hørt og læst om Brexit. Og du har måske også en idé om, hvad det nyligt konstruerede ord refererer til. Men måske stopper din viden her, fordi du i de sidste par uger har været begravet i paragraffer, jurabøger og lovsamlinger. Du har med andre ord beskæftiget dig med langt vigtigere ting end det, der foregår i verdenen omkring dig. Men alting har en ende; selv eksamensperioden på jurastudiet. Derfor er tiden kommet til en update på en stor udenrigspolitisk begivenhed, der snarligt finder sted uden for læsesalens fire vægge. Stud.Jur. klæder dig på til afstemningen om Brexit, som du, som den samfundsinteresserede og oplyste jurastuderende du er, bør vide lidt om.

  

Brexit, der er en sammentrækning af ordene Britain og exit, refererer til den situation, hvor Storbritannien trækker sig ud af EU efter folkeafstemningen, der finder sted d. 23. juni 2016. Det er Storbritanniens premierminister David Cameron, der har sendt spørgsmålet til afstemning. I stemmeboksen skal brittere, irere og Commonwealth-borgere over 18 år, der har bopæl i Storbritannien og Nordirland, tage stilling til følgende spørgsmål: ”Should the United Kingdom remain a member of the European Union or leave the European Union?”.

 

Et britisk exit fra unionen vil have konsekvenser for Storbritannien og dets allierede, herunder Danmark. Dét er der enighed om på nationalt, europæisk og globalt plan. Men konsekvensernes rækkevide, og om de er positive eller negative, er der delte meninger om hos henholdsvis ja- og nej-sigerne.

 

Hvorfor overhovedet en afstemning?

Den britiske befolkning har ikke direkte taget stilling til forholdet til Europa siden 1975, hvor de stemte for at blive i det, der dengang hed European Economic Community. Samarbejdet har ændret sig en del siden. Dengang omhandlede afstemningen tilslutningen til et fælles marked med ni medlemsstater og med en samlet befolkning på 250 millioner. I dag har EU 28 medlemsstater, og en befolkning på mere end 500 millioner. Unionen har, som følge af de traktatmæssige revisioner siden sidste afstemning i 1975, udviklet sig fra et handelsmæssigt til et politisk fællesskab, som ikke kun regulerer medlemsstaternes økonomi.

 

Siden Maastricht-traktaten fra 1992, der kreerede det moderne EU, har der været en tiltagende strømning i den britiske befolkning, der har ønsket at tage stilling til EU-medlemsskabet på ny. Det er navnlig den del af befolkningen, der mener, at EU-medlemsskabet overdrager for meget magt fra det nationale parlament til Bruxelles, der har været fortalere for en ny afstemning.

 

Afstemningen har ladet vente på sig, grundet en lang periode med økonomisk vækst frem til finanskrisens indtræf i 2008. Den lavere levestandard, som krisen medførte, sammenholdt med en øget immigration, satte imidlertid skub i ønsket om en ny afstemning, hvilket altså har resulteret i politisk handling fra den britiske premierminister.

 

David Cameron har udskrevet folkeafstemningen under pres fra medlemmer i sit eget konservative parti og som en reaktion på en stigende trussel fra det anti-europæiske parti Ukip med Nigel Farage i spidsen.

 

De økonomiske konsekvenser

Det er især spørgsmål vedrørende immigration samt de økonomiske konsekvenser, som et Brexit potentielt kan medføre, der skaber splid mellem ja- og nej-sigerne.

 

Storbritanniens økonomi er dybt integreret i EU, og den udgør ca. 15% af unionens samlede bruttonationalprodukt.

 

En af de mere officielle rapporter, udsendt af det britiske finansministerium, forudser, at statskassen i tilfælde af et Brexit vil mangle mellem 190 og 425 milliarder kroner frem mod 2030, og endvidere at en udmeldelse vil koste den enkelte britiske familie op mod 49.000 kr. årligt.

 

Skeptikerne påpeger, at Storbritannien kan indgå en favorabel frihandelsaftale med EU og andre lande, hvilket i bedste fald vil medføre en stigning på 1,6% i Storbritanniens BNP. En løsning som fortalerne for EU-medlemsskabet dog ikke anser for realistisk. Desuden antager EU-skeptikerne, at de potentielt negative økonomiske konsekvenser, er en midlertidig pris, der er værd at betale for at genvinde suverænitet, der på den lange bane vil gavne Storbritannien mere.

 

Immigrationspresset

Immigrationspresset fra Østeuropa har for alvor igangsat en EU-skepsis. EU-skeptikerne forudser en ukontrollerbar og stødt stigende indvandring, med et endnu mere belastet socialt sikkerhedsnet til følge, hvis Storbritannien forbliver en del af fællesskabet. De ønsker at bremse udviklingen ved at få fuld britisk selvbestemmelse og dermed genvinde den tabte suverænitet fra magthaverne i Bruxelles.

 

De britiske EU-tilhængere, de såkaldte bremainers, er også bekymret for immigrationspresset. Men frygten for den økonomiske nedtur, som talrige rapporter spår, at et Brexit vil medføre, overskygger konsekvenserne forbundet med flygtninge- og migrationskrisen.

 

Uden for Storbritannien

Det er ikke kun på nationalt plan, at Storbritanniens udmeldelse af unionen vil få konsekvenser. Et Brexit vil medføre en generel økonomisk usikkerhed og hæmme handelsvæksten, hvilket vil påvirke de resterende medlemslandes økonomi i en negativ retning. Dette har medført, at der uden for Storbritannien, og sågar uden for Europa, er tryk på meningstilkendegivelserne.

 

I Danmark har ti tidligere udenrigsministre høfligt opfordret briterne til at forblive i EU, mens Obama ligeledes klart har meldt ud, at han ønsker, at Storbritannien forbliver medlem af unionen. Det er navnlig de handelsmæssige udfordringer, som et Brexit vil medføre, der bekymrer den amerikanske præsident. I et nyligt interview med BBC advarede den magtfulde mand om, at det kan tage op til et årti at få en handelsaftale på plads med USA uden for unionen. Således maner Obama Brexit-fortalernes kampagne om, at nye handelsaftaler uden for EU vil være uproblematisk, til jorden.

 

På det værdipolitiske plan vil Storbritanniens exit medføre, at EU mister en stærk fortaler for frihandel og liberalisering af det indre marked. Storbritannien har længe været ivrig fortaler for et globalt udsyn, hvilket blandt andet har vist sig gennem Storbritanniens opbakning til handelsaftalen med USA, det transatlantiske handels- og investeringspartnerskab (TTIP). En sådan aftale vil få sværere kår i tilfælde af et Brexit.

 

Meningsmålingerne

Financial Times’ seneste meningsmåling viser, at 46% af den britiske befolkning mener, at EU skal forblive i unionen. 43% mener det modsatte. Den resterende – og meget afgørende – del af befolkningen, har endnu ikke besluttet sig. Det kan således blive marginaler, der kommer til at afgøre udfaldet på valgdagen, herunder hvem og hvor mange der stemmer.

 

Den yngre del af den britiske befolkning er mest tilbøjelige til at stemme ja til et forsat EU-medlemskab, men det er samtidig dette segment, der er sværest af få til valgurnerne grundet et manglende politisk engagement samt nye regler for registrering. Det er et faktum, der kan blive afgørende for Camerons ønske om, at Storbritannien forbliver medlem af unionen.

 

Hvis Brexit bliver en realitet, kan det medføre, at flere EU-skeptiske lande gennemfører tilsvarende afstemninger. Det vil skabe mærkbare rystelser i EU samt påvirke tiltroen til hele EU-projektet. Trods den ivrige indblanding fra omverdenen og de vidtrækkende konsekvenser, et britisk farvel til unionen måske vil få, er det i sidste ende ene og alene op til de stemmeberettigede, om Brexit bliver en realitet. Spændende bliver det at følge afstemningen, der finder sted om under tre uger.

 

(Visited 65 times, 1 visits today)

Del denne artikel

Hvad er op og ned på EU-afstemningen

Aktuelt - 01, december 2015

Skrevet af Niels Frederik Balling Larsen    Den 3. december skal vi endnu en gang til stemmeurnerne. Vi skal enten stemme ja eller nej til at afskaffe det danske retsforbehold og udskifte det med en såkaldt tilvalgsordning. Nogle er politisk set for, mens andre er imod. På Stud.Jur. har vi besluttet os for at lægge det partipolitiske til side, og i stedet kigge på, hvad det hele handler om. For hvad er egentlig op og ned på afstemningen den 3. […]

Læs mere

Onsdagsposten 311214

Aktuelt - 31, december 2014

Onsdagsposten er sponsoreret af Plesner

Læs mere