Tre uger er gået, og ordet “intro” er efterhånden ikke på alles læber længere. Det er blevet tid til at gøre status. Om du er i gang med at skrive speciale, eller om du netop har “overstået” introforløbet, kan du få en bid af eventyret her, hvor to russere og en tutor beretter om et fantastisk introforløb.

14409180_10208968812630138_1058737538_n14429306_10209400284516561_2077702537_n14429322_10210656429025569_577908240_n

Af Lasse Jos Jannok Petersen, Sascha Simone Ellegaard Lassen, & Amalie Munch Jensen

 


 

 

Af Lasse Jos Jannok Petersen, russer

 

Da jeg fik at vide, at jeg var kommet ind på jurastudiet i København, blev jeg enormt glad, og måneden frem til studiestart gik med at vente. Da ventetiden var ovre, havde der så småt ophobet sig en masse sommerfugle i maven, og tankerne oppe i hovedet begyndte for alvor at tage fat – ’’Gad vide, hvordan holdet og tutorerne er’’ osv. osv. Det var først, da jeg begyndte at nærme mig ”TRIN”, at det virkelig gik op for mig, at det her ville ændre mit liv for evigt, og nervøsiteten begyndte at blive større.

 

Heldigvis blev jeg mødt af en flok smilende tutorer, som kunne hjælpe mig på vej, hvilket medførte, at det hele egentlig ikke var så slemt alligevel. Der var ikke rigtigt nogen, som kendte hinanden, og derfor gik der lige lidt tid, før vi rigtigt begyndte at ’’mingle’’, og senere samme aften i Gothersgade blev der løsnet lidt op – første dag på jura var overstået, og den var forløbet fremragende.

 

Dernæst fulgte nogle dage med mere speeddating, fælles aktiviteter og hygge, og så småt begyndte man lige så stille at se frem til JD’s introbar (som bestemt ikke skuffede). Torsdag var dagen, hvor der skulle købes bøger, hvilket jeg personligt havde set rigtigt meget frem til, da man rent faktisk er nødsaget til at læse som studerende. I det øjeblik bøgerne var købt og betalt, ville jeg egentlig bare hjem og læse – noget som jeg aldrig nogensinde havde oplevet i mit liv, men det var samtidig med til at understrege, at jeg havde valgt rigtigt. Det jeg glædede mig mest til nu, var egentlig at komme i gang med det faglige, men fredagen var lige om hjørnet, og det betød bl.a. RUS-cup og introfest på ’Klamydiaslottet’. Vi vandt hverken pointmæssigt eller i udklædning, men jeg vil vædde med, at det var os, der havde det klart sjovest af alle holdene, hvilket jo var formålet med dagen.

 

Det hele kulminerede med en tiltrængt rustur, som var pisse sjov og smækfyldt med øl, tømmermænd og ikke mindst badering. Introugen var uforglemmelig, og man kunne virkelig mærke engagementet fra tutorerne samt tiden de havde lagt i det, og de var smaddergode til at introducere os for livet på studiet. Jeg kunne personligt ikke have ønsket mig en bedre introuge, og det har jeg kun dem at takke for. – TAK!


 

Af Sascha Simone Ellgaard Lassen, russer

 

Det er altid en smule grænseoverskridende at skulle starte et nyt sted. Ikke mindst på så stort et studie som jurastudiet. Vi er i år startet mere end 700 nye studerende på 1. semester, og det er lidt af en mundfuld. Man skal møde en masse nye mennesker, omstrukturere sin hverdag og lære på en helt anderledes måde. Og man har endnu ikke fundet sit ”nye jeg” som stud.jur. Ordet russer er i den forstand meget dækkende, idet det ifølge nogle kilder betyder, at man skal ”aflægge sig sine horn” og andre, at man endnu ikke helt har tillært sig de rigtige manerer. Og ja – det tager tid at komme til at følge sig som en ”rigtig” jurastuderende.

 

Inden studiestart havde jeg mange overvejelser om, hvordan det ville blive at starte på studiet. Jeg prøvede bevidst at have så få forventninger som muligt, men det var svært ikke at have hovedet fyldt med tanker om, hvordan de næste 5 år af ens liv kommer til at blive. Både med hensyn til ting, man håber kommer til at ske – og ikke mindst de ting, der helst ikke skal ske. Heldigvis var introugen til jura 2016 over alle forventninger. Vi blev taget godt imod af tutorerne lige fra starten, og selv om jeg kun kendte meget få af mine medstuderende i forvejen (og ingen på mit hold), føles det allerede som om, at vores hold er en hel lille familie.

 

De første par dage var rolige og godt planlagte med god tid til at møde vores hold – helt uden pres, med plads til at være os selv og ikke mindst til at være forskellige. Det hele var sjovt og én kæmpe fest (også selv om vi først drak efter klokken 17). Og så var der jo DJØF-arrangementet og virksomhedsbesøgene, hvor vi virkelig fik et indblik i, hvor mange forskellige veje man kan gå med jura i bagagen. Alle veje fører ikke nødvendigvis til Rom, men alle veje fører tilbage til juraen. RUS-cup var også en fantastisk dag, hvor vi var heldige, at vejret var med os. Alle havde gjort meget ud af deres udklædning og deltog så aktivt i dagen, at det stod helt tydeligt for mig, at jurastudiet er et studie, hvor man engagerer sig.

 

Jeg havde også hørt meget både godt og foruroligende om introturen (bedre kendt som rusturen): at det var en kæmpe fest, men også at det var enormt grænseoverskridende, fordi man som russer blev udstillet foran alle de andre, og at alkoholen nærmest blev tvunget ned i halsen på én. Og ja – det var en fest, og ja – jeg var smadret, da jeg kom hjem søndag, men det var på ingen måde en grænseoverskridende tur. Det var tværtimod en helt igennem fantastisk tur, hvor tutorerne havde planægt tema, mad, udklædning og aktiviteter ned til mindste detalje. Det var en sand fornøjelse, og en stor tak skal lyde til vores fantastiske tutorer.

 

Alt i alt har studiestarten på jura medvirket til, at den store læsemængde og de tunge bøger mentalt ikke vejer helt lige må meget, som jeg havde frygtet.

 

Afslutningsvis en opfordring til os alle: rus-perioden har været langt bedre end sit rygte. Jeg håber, at vi alle vil gøre vores bedste for, at studiemiljøet på jura kommer til at være bedre end det blakkede rygte, det har i medierne. Jeg håber at komme til at opleve et studie, hvor der er plads til os alle og vores drømme om, hvor jurastudiet skal føre os hen – uanset hvad de består i.


 

Skrevet af Amalie Munch-Jensen, tutor

 

Det handler om at finde en god balance her i livet. Det er i hvert fald dét, alle livstilseksperter, selvhjælpsbøger og fitnessguruer siger. Det samme kan siges om rollen som tutor. Har man god energi, har man lidt for meget energi; giver man et godt indtryk til de nye studerende eller et dårligt indtryk?

 

Selvom dette er mit andet år som tutor, har jeg stadig ikke lært at mestre rollen til fulde. Man kan bare tage første dag, nej vent, første time sammen med nye russere som eksempel. Som regel står den ene tutor for holdet nede i én af Københavns gader og guider russere op til lokalet. Den anden tutor står oppe i lokalet og skal få tiden til at gå. Det lyder nemt, men din rolle bliver hurtigt til en lidt anden: nemlig pauseklovn. I den halve time inden uret slår 10:00, kommer de nye studerende langsomt dryssende. De første 10 minutter går fint, men som lokalet langsomt fyldes op, bliver stemningen mere intens. Snakken forstummer, og der er ikke mange, som har modet til at tale med sidemanden. Her kommer din rolle i spil. Du skal gerne være samtalestarteren – men hvordan får man 25 mennesker til at tale sammen, som er skræmt fra vid og sans til at gøre dette? De er nervøse – men det er tutoren som regel også. Humøret – og pulsen – stiger vejrs, og man opfører sig som en person på speed. Det ender med en længere monolog, hvor man for 18’ende gang fortæller sit navn og siger: ’’Der er nu kun 4 minutter til, at vi begynder’’. Stemningen bliver lidt nytårs- og dommedagsagtigt på samme tid.

 

Heldigvis slår klokken 10:00, og ved hjælp af lege, øvelser og en MASSE informationer bløder stemningen langsomt op. De nye studerende genvinder modet, og pludselig kommer ens rolle til gode. Man kan berolige dem, joke lidt om studiet og give gode råd til den første uge på studiet. For det er omvæltende at starte på et nyt studie. Lokalerne hedder underlige navn som METRO, BISP, TRIN og SNARE, man kan komme 15 minutter for sent til undervisning, pensumbøgerne koster ca. 3500 kr. og ord som ’culpøs’, ’delikt’ og ’dolus eventualis’ bliver til hverdagskost.

 

Tutorrollen bliver derfor en blanding af feststarteren og informationsgiveren. Når de nye studerende pludselig kigger akavet på hinanden til Juridisk Diskussionsklubs introbar, skal man bikse et spil sammen hurtigt og senere starte ”floor” sammen med dem. Men samtidig skal man være seriøs 5 minutter efter og give sine egne erfaringer om sit DJØF-medlemskab. Det er en balancegang, og det er hårdt at være ’på’ konstant. Det er hårdt at planlægge en introtur for 150 mennesker. Man skal købe ind til dem, planlægge tema og aftenlege, sørge for bestillingen af øl, lys og lyd og lave et fantastisk teambuildingsprogram til dem. Det er svært at gå fra 100 km/t til 20 km/t og omvendt, men det er rollen i en nøddeskal. At mærke russerne og prøve at skabe en ramme ud fra, hvor deres humør er.

 

Selvom rollen virker hård og krævende, er det samtidig en utrolig givende rolle. Man møder en hel masse nye spændende og søde jurastuderende, og du har muligheden for at vise dem et retvisende billede af studiet. Man skaber derudover nye venskaber på tværs af studiet i tutorteamet, og man tilegner sig nye organisatoriske kompetencer. Men når alt kommer til alt, er det vigtigste at russerne, internt på ens hold, har det godt. Og det gør mig utrolig glad at se, at de lægger sociale arrangementer op på deres Facebookside og aftaler opvarmning inden jurabar.

 

Derfor vil jeg til slut anbefale alle, som har nydt til introugen til fulde at søge som tutor til studiestarten 2017. Det er en beslutning, som man ikke vil fortryde!

 

(Visited 384 times, 1 visits today)

Del denne artikel

Onsdagsposten 031018

Aktuelt - 03, oktober 2018

Godmorgen og velkommen til Onsdagsposten! Folketinge er åbnet! Og dette med det gavflab-agtige smil om Lars Løkke har iført sig på Onsdagspostens forsidebillede. Om baggrunden for smilet var den joke om det forestående folketingsvalg, han fik overskud til at fyre af, eller om det var de stikpiller, han fik delt ud til sit parlamentariske grundlag, er svært at sige. Ikke desto mindre virkede det som om, at den retorisk dygtige tale med det lave lixtal kom bag på store dele […]

Læs mere

Onsdagsposten 090316

Aktuelt - 09, marts 2016

Onsdagsposten er sponsoreret af Plesner Godmorgen og velkommen til Onsdagsposten. Onsdag den 9. marts 2016 Kun ni dage inde i marts måned, og foråret har allerede budt på flere usandsynligt absurde nyheder end vanligt. Om end der ikke er tvivl om, at det mest bemærkelsesværdige ind til videre har været, at Leonardo DiCaprio endelig fik sin Oscar, er det også værd at bemærke, at Donald Trump til Super Tuesday har vundet lige så mange delstater som Hilary Clinton, samt at samtlige danskere i […]

Læs mere