Af Yousif F. N. Al-Saif

Baggrund

 

Siden Islamisk Stat i Irak og Levanten (ISIL) i 2014 deklarerede sit kalifat, har terrororganisationen fyldt meget i medierne med deres skrækindjagende henrettelser af journalister, religiøse grupper og andre, som ISIL anser for uønskelige i deres ønskede verdensorden. Et interessant og overset aspekt af ISIL er imidlertid deres strafferetssystem. Man må ikke glemme, at ISIL ønsker at opbygge en fuldt funktionel, teokratisk stat ud fra en bestemt forståelse af religiøse skrifter. ISIL’s stat har derfor, som en hvilken som helst anden funktionel stat, et retssystem og tilhørende sanktioner for lovbrud. Sanktionerne er ekstreme og forseelserne synes næsten enhver at have karakter af bagateller. ISIL har udtalt, at deres straffelov har til formål at sikre en korrekt efterlevelse af religiøse love og normer, sådan som ISIL fortolker dem. ISIL har kodificeret deres straffelov, som blev uddelt til alle personer, der lever i ISIL-kontrolleret territorium. Dette taler for, at den bagvedliggende strafrationale ligeledes må være at forstærke og cementere ISIL’s kontrol i området ved at anvende de brutale og frygtelige sanktioner, som straffeloven foreskriver.

 

Forseelse og sanktion

 

Den første forseelse omhandler blasfemi. Den, der fornærmer Gud, skal straffes med henrettelse. Generelt er henrettelse den mest anvendte sanktion. I Danmark er vi i høj grad vant til, at straffeloven hviler på utilitaristiske hensyn. Straffen skal således have en nyttevirkning, og den skal ikke blot søge hævn. Denne nyttetænkning er ingen steder at finde i ISIL’s straffelov, som forfølger et andet formål: ”Ret gennem frygt”. Henrettelsenssanktionen og dermed frygtmidlet går igen for forseelser om profet- eller islamkrænkende udtalelser, at spionere i de vantros interesse, homoseksualitet og endelig konvertering fra islam. Hovedparten af disse forseelser omhandler en bestemt og ekstremt forståelse af religion, som ISIL således anvender som den bærende søjle for deres straffelov. At ISIL dedikere så meget af deres straffelov til netop religion og beskyttelse, kan virke mærkværdigt. Men henset til at ISIL forsøger at opbygge en teokratisk stat, så er religion den bærende element i alle samfundsforhold inklusiv straffeloven, hvis strafferationale først og fremmest er at sikre religiøs efterlevelse. I forhold til familie- og privatlivsanliggender har straffeloven opsat en bestemmelse for utroskab, der dog ikke udløser henrettelse, men i stedet død ved stening. Bliver man derimod fundet skyldig i tyveri, kan man risikere at få sin højre hånd og højre ben skåret af. Enhver, der skræmmer og terroriserer lokalbefolkningen, landsforvises. Den sidste straf synes ironisk i forhold til ISIL. Forseelser som at drikke alkohol eller fremkomme med æreskrænkende udtalelser sanktioneres med piskeslag, som er endnu et af ISIL’s yndede sanktionsmetoder.

Den fulde liste over straffe er: 1) Blasfemi – henrettelse. 2) Utroskab – stening (hvis gift, hvis ugift landsforvises hun/han). 3) Homoseksualitet – død for begge parter involveret. 4) Tyveri – amputation. 5) Alkoholindtagelse – 80 piskeslag. 6) Bagvaskelse – 80 piskeslag. 7) Spionvirksomhed for vantro – henrettelse. 8) Konvertering fra islam – henrettelse. 9) Mord i forbindelse med røveri – henrettelse og korsfæstelse. Skræmme og terrorisere befolkningen – landsforvises.

 

Offentlighedsprincippet og nyhedsbreve

 

Princippet om offentlighed i retsplejen findes i Grundlovens § 65, stk. 1. ISIL opererer også med et offentlighedsprincip selvom, det er et ganske andet et end det i Grundloven. Metoderne til at straffe, herunder henrettelse, stening og amputering, er alle offentlige. ISIL har derfor også opstillet en art offentlighedsprincip i deres straffelov, som imidlertid forfølger et ganske andet formål end den danske udgave. Samtlige af disse straffe har til formål at skræmme befolkningen og anvende lovbryderne som skrækeksempler. ISIL udgav i 2014 et nyhedsbrev, hvori gruppen hyldede deres strafferetssystems gennemsigtighed og effektivitet. ISIL understregede også, at korruption og nepotisme nu var erstattet med retfærdighed og åbenhed. Terrorgruppen gjorde det ligeledes klart, at de agtede at sikre fuldstændig efterlevelse af deres straffelov, og at enhver form for lovbrud ville blive straffet i henhold til de sanktioner, der er oplistet i ovenstående. Meget tyder på, at ISIL ikke blot anvender straffeloven som propaganda, idet gruppen begyndte at anvende sanktionerne i straffeloven umiddelbart efter udgivelsen. Bl.a. blev en kvinde stenet, 17 mænd blev korsfæstet og to mænd blev kastet ud fra en bygning for angiveligt at være homoseksuelle. Lokalbefolkningen og offentligheden var vidne til alle disse afstraffelser.

 

Ret gennem frygt 

 

Det er tydeligt, hvilket formål ISIL’s straffelov har, og det er svært at forestille sig en straffelov, der kunne være længere væk fra den danske strafforståelse som denne. Formålet med sanktionerne er utvivlsomt at indgyde frygt hos lokalbefolkningen. ISIL’s straffelov har derfor et klart præventivt formål, men hovedformålet er legitimitet. Enhver stat må have en straffelov, der klart signalerer til andre, hvad staten mener er moralsk og umoralsk. Staten får herved en form for legitimitet, og den kan herefter etablere et retsvæsen, der kan håndhæve disse lovbestemmelser. ISIL’s straffelov er således en af de faktorer, der skal være med til at sælge ISIL som et alternativ til de oprindelige stater, Irak og Syrien. ISIL gør dette ved at appellere til folks religiøsitet og henvise til de tidligere retssystemers problemer med korruption og ineffektivitet. ISIL’s straffelov er med andre ord et forsøg på at cementere ISIL, hvilket viser at en straffelov ikke altid blot har til formål at straffe ud fra nogen bestemmelser, men at en straffelov kan være udtrykket for statsambitioner.

(Visited 100 times, 1 visits today)

Del denne artikel

Onsdagsposten 190417

Aktuelt - 19, april 2017

Onsdagsposten er sponsoreret af Plesner Godmorgen og velkommen til Onsdagsposten. Onsdag den 19. april 2017 Godmorgen og velkommen til den første Onsdagspost ovenpå påskeferien. Hvis man skulle sætte en form for overskrift på denne uge (udover for meget mad og alkohol), må det nok være valg. Med dette menes der både valg ude i den store verden, men som jurastuderende har man også stået over for en form for valg i påskeferien. Lad mig uddybe; Der findes to former for […]

Læs mere

Årsfesten 2017 – En studentikos reportage

Aktuelt - 08, november 2017

Aftenen begynder for mig i mediedarlingens ydmyge omgivelser, Nørrebro, og vi har i dagens anledning skiftet Gøben ud med champagne (læs: cava) og brede smil. Efter en halv times snak og introduktioner pigerne imellem bevæger vores bordhold sig ned mod Nørrebrogade og en stor taxa. Efter to små taxaer og en mindre krig når vi frem til Moltkes Palæ. Det første, der venter os, er fotograferingen og den efterfølgende instagram-udødelighed. Her går det op for mig, at spejltræningen, som jeg ikke […]

Læs mere