Livet som 2. årsstuderende?

Af David Mejer Jensen, 2. års studerende

 

Hej med dig søde ven, der har klikket på linket og derved fået denne (fremragende) artikel frem på din computerskærm!

 

Mit navn er David. Jeg er en tilflytter fra Jylland, som har formået at fylde 27 år hele 3 gange, og til sommer fylder jeg sørme 27 år for 4. gang. Jeg valgte at berige København med min tilstedeværelse i sommeren 2015, da jeg rev teltpælene op af den solide, jyske muld. Årsagen til, at jeg forlod de frodige græsmarker i Jylland var, at jeg skulle læse på det Juridiske Fakultet på Københavns Universitet. Jeg kunne sagtens fortsætte i denne stime og fortælle meget mere om mig selv, men da jeg tvivler på, at I vil kedes med en masse Esbjerg/Bramming historier (som selvfølgelig ikke er kedelige), så må jeg hellere komme på rette spor og give Jer et indblik i, hvordan jeg opfatter det at læse jura på KU. Skulle I have lyst til at blive beriget med en Bramming historie eller to, så hiv endelig fat i mig til næste jurabar – jeg har mange sindsoprivende historier.

 

Det faglige – jura er så tørt og kedeligt.

Der er mange fordomme om jura. Når jeg snakker med mine venner hjemmefra, som ikke beskæftiger sig med jura, bliver jeg som oftest præsenteret for den fordom, at ”Jura, det er sda så tørt og kedeligt”. Hvis jeg så får forklaret mine venner, at jura altså slet ikke er så tørt og kedeligt, som de tror, så hører jeg, ”at så skal du vel bare læse 18 timer i døgnet og ikke lave andet”. Bevares, der er vel en snært af sandhed at finde i mine venners påstande, men jeg føler dog, at billedet er en smule mere nuanceret end som så.

 

Hvad angår påstanden om, at jura er tørt og kedeligt, så tror jeg ikke, at der ikke findes en eneste jurastuderende, der ikke kan erkende, at de på et tidspunkt har været ved at kaste op af bare kedsomhed over at læse et eller andet. Jeg tror dog også godt, at jeg kan tillade mig at sige, at det ikke gør sig gældende for størstedelen af den tid, man som jurastuderende læser. Jura er til tider tørt, uforståeligt og ret så svært, men i min optik er der et eller andet tilfredsstillende ved at fordybe sig i et område af juraen, bruge en masse tid på at forstå det, og til sidst sidde tilbage (forhåbentlig) med en følelse af, at det slet ikke er så kedeligt og tørt, som det kan virke. Herudover kan juraen kædes sammen med stort set alle aspekter af samfundet, og det er for mig med til at gøre juraen meget spændende.

 

Når det kommer til fordommen om, at jeg skal bruge stort set alt min tid på at læse, så er det vel ingen hemmelighed, at der skal læses meget på jurastudiet. Når det så er sagt, så er læsebyrden efter min overbevisning ikke så stor, at jeg skal sætte alle mine vågner timer af til at læse, skrive noter osv., som mine venner ellers går og tror. Jeg forsøger så vidt muligt at strukturere min tid på en sådan måde, at jeg læser meget i hverdagene, så jeg kan holde mine weekender fri – for spørger du mig, så er det trods alt sjovere at gå ud i weekenderne end i hverdagene.

 

Det sociale.

Det faglige aspekt af at læse jura er selvsagt hele forudsætningen for at være en del af jura på Søndre Campus, men for at det faglige kan fungere, så er det efter min bedste overbevisning essentielt at have et socialt fundament, så ugens 7 dage ikke udelukkende består af at have hovedet begravet i bøger, sidde til forelæsninger og lave gruppearbejde.

 

For det første forsøger jeg at engagere mig socialt i studiet ved de lejligheder, som byder sig. Det kunne fx være til JD’s karrieredag, til Forening Arguments forskerfrokoster eller noget helt tredje. Dette er et dejligt afbræk fra at læse, hvilket kan være ret lækkert, hvis man er kørt surt i en omgang sikkerheds- og kreditorrettigheder og dermed en kærkommen mulighed for at netværke med de andre studerende på det juridiske fakultet. Endvidere kan en del af disse arrangementer give en et ret godt billede af, hvad der venter, når man er færdig med at læse, så det bliver muligt at sætte tingene lidt i perspektiv ved at danne sig et billede af, hvad der venter på den anden side.

 

For det andet gør jeg, hvad jeg kan, for at jeg kan komme ud i weekenderne. Om det så skal ske til JD’s Jurabar, til en fredagsbar på et af de andre fakulteter eller om det skal ske andetsteds, er mig underordnet. Det vigtige for mig er at få et afbræk fra studiet, så jeg kan få ladet batterierne op til den kommende uge. Herudover er det meget sjovt at have en god historie eller to, som der kan snakkes om i ugen, der kommer, så snakken kan falde på, hvad der dog skete med alle de stjernekastere og det afbrændte bord, fremfor hvilken plads i prioritetsrækkefølgen ABC’s almindelige pantebrev, skal have.

 

For det tredje er det vigtigt for mig at være social uden for studiet og lave alt andet end at tænke på jura. Om det så er at hænge ud med min bror, mine venner, spille PlayStation med min kammerat fra Jylland (ja, det er muligt at være social over nettet J), gå til koncert eller noget helt andet er underordnet. For mig er det at være social endnu en mulighed for at lade mine batterier op, så jeg i den kommende uge kan fokusere 100% på studiet.

 

Det faglige og sociale går hånd i hånd.

For mig at se kan ovenstående sammenfattes på den måde, at det at fungere som jurastuderende forudsætter, at det faglige kombineres med et sundt socialt fundament. Der skal være nogle udskejelser, som sætter lidt ekstra kulør på tilværelsen som jurastuderende

 

Næste gang.

Læs med næste gang, hvis du gerne vil høre, hvordan det var at stå i baren til JD’s Jurabar den 21/4, om jeg fik lov til at blande 22 shots til min venindes fødselsdag d. 28/4, og hvordan jeg kommer til at forberede mig til de kommende eksaminer. Herudover vil jeg forsøge på at be- eller afkræfte myten om, at Marie Key også læser jura. Hvis du er heldig, så sniger der sig en bette Bramming historie med ind. Vi skrives ved!

(Visited 396 times, 1 visits today)

Del denne artikel

Jesper Steinmetz – om magt

Aktuelt - 13, august 2014

Når politiske beslutninger bliver vedtaget, er det væsentligt, at de bærer præg af den offentlige mening, som den udtrykkes i pressen. Pressen bliver dermed, som privat modmagt til den offentlige statsmagt, en politisk statsmagt – også kendt som ”den fjerde statsmagt”. Ved indførslen af dette begreb er der blevet sat fokus på pressens rolle som demokratiets kontrollant. Stud.Jur. har talt med USA-korrespondent på TV 2 Nyhederne, Jesper Steinmetz, om medierne som politisk statsmagt.

Læs mere

Per Wimmer

Aktuelt -

Slår man Per Wimmer op på Wikipedia, lyder den første sætning:”Per Wimmer is a Danish philanthropist, space advocate, entrepreneur, financier, adventurer, author and future space tourist.” Intet af det er forkert, og faktisk er Per Wimmer meget mere end det. Her følger et portræt af en dansk jurist, som fra sin helt normale opvækst i Slagelse har opnået fire forskellige mastergrader, praktikophold i FN og EU, jobs hos McKinsey & Co., Goldman Sachs og The MAN Group og til nu at være ejer af sin egen investeringsbank i London. Her følger et portræt af manden, som en erhvervskommentator engang har skrevet som ”a true Indiana Jones meets 007 James Bond”.

Læs mere