Hvad er juristens rolle i kampen mod tortur? Therese Rytter, chefjurist hos DIGNITY og medlem af Europarådets komité til forebyggelse af tortur, fortæller om sit vigtige og alsidige arbejde.

 

Det var oprindeligt ikke med menneskeretten for øje, at Therese Rytter søgte ind på jurastudiet, men det blev hurtigt tydeligt for hende, at det var straffe- og menneskeretten, der interesserede hende, og at ingen af de formueretlige fag oprigtigt fangede hendes interesse. Under kandidaten fik hun ansættelse som stagiaire i EU-kommissionens menneskeretskontor, og siden har Therese Rytter arbejdet inden for det menneskeretlige område, blandt andet hos Amnesty International, Røde Kors og Udenrigsministeriet.

 

De sidste mange år har Therese Rytters arbejdsplads heddet DIGNITY – Dansk Institut mod Tortur. Her er hun ansat som chefjurist med ansvar for de mange samarbejder af juridisk karakter, som DIGNITY har verden over for at bekæmpe brugen af tortur. Herudover er Therese Rytter medlem af Europarådets komité til forebyggelse af tortur (CPT).

 

Som jurist i kamp mod tortur spænder Therese Rytters arbejdsopgaver bredt og indebærer alt fra juridisk analysearbejde, træning af menneskerettighedsorganisationer, undervisning af dommere, forhandling med regeringer, advocacy i forhold til FN-systemet til samtaler med ofre for tortur. Dertil kommer tre måneders rejseaktivitet om året. Men i dag er Therese Rytter i København, og jeg skal møde hende på hendes kontor på ydre Østerbro for at høre om juristens rolle i bekæmpelsen af tortur.

 

Vi begynder med the basics.

 

Hvad er tortur?

”Tortur er en menneskerettighedskrænkelse i form af et overgreb, der begås af en stat over for borgerne. Tortur kan være både fysisk og psykisk og kan udøves på mange forskellige grufulde måder. Typisk er det en kombination af både fysisk og psykisk tortur – slag, ophængning, piskning, elektrisk stød kombineret med eksempelvis trusler om voldtægt eller såkaldte mock-executions, hvor man lader som om, man vil henrette folk, men i virkeligheden er der ikke ammunition i geværet.

 

Tortur er klart defineret i FN’s Torturkonvention artikel 1, hvor der står, at tortur er en handling, hvorved der bevidst påføres et andet menneske en stærk smerte eller lidelse. Handlingen udøves af myndighedspersoner med et bestemt formål, som f.eks. at fremskaffe oplysninger eller en tilståelse. Den typiske gerningsmand er politi, efterforsknings-, militær og fængselsfolk. Det er definitionen i grove termer.”

 

Hvor i verden finder vi tortur?

”Desværre foregår tortur fortsat i flertallet af verdens lande, og i en del lande er torturen systematisk og foregår således rutinemæssigt på politistationer og/eller i fængslerne. Torturen er navnlig udbredt uden for Europa, men vi ser bestemt også tortur inden for Europas grænser.”

 

Hvad indebærer dit arbejde som chefjurist i DIGNITY?

”Jeg leder DIGNITY’s juridiske afdeling og har ansvar for det arbejde af juridisk karakter, som DIGNITY har i verden. Vi samarbejder med både civilsamfund og stater. Lige nu har vi blandt andet et samarbejde med justitsministerier i en række lande i Mellemøsten, såsom i Jordan, Tunesien og Marokko, hvor vi arbejder med anklagere og dommere om deres rolle i forebyggelsen af tortur og i håndteringen af tortursager.

 

Vi arbejder også sammen med menneskerettighedsorganisationer ved at dele vores viden og klæde dem på til deres arbejde, så de kan spille en aktiv rolle som vagthund i deres land i forhold til regeringen, parlamentet og politi- og fængselsvæsenet. Hvordan kan de skabe et pres internationalt? Hvad siger de internationale regler? Hvilke strategier har vi god erfaring med?

 

Forskningen viser, at helt basale retsgarantier i forbindelse med anholdelse er et meget effektivt værn mod tortur. Retsgarantier i form af information om, at du har ret til en advokat, ret til at informere din familie om anholdelsen og ret til at blive undersøgt af en læge. Er en advokat til stede under afhøringen, vil den anholdte ikke blive triggered eller tvunget af politiet til at tilstå strafbare forhold, som han eller hun har – eller ikke har – begået, og vedkommende vil ikke blive truet eller banket. En lægeundersøgelse kan dokumentere, om eventuelle mærker på kroppen er fra før eller efter anholdelsen. Derfor arbejder vi for, at der gennemføres reformer af national lovgivning og samarbejder med lokale partnere om dette.

 

En anden stor del af vores arbejde er udarbejdelse af skyggerapporter. Skyggerapporter bruges i FN-regi, når en stat skal eksamineres og fremlægger en rapport om alle tiltag, staten har gennemført, for at bekæmpe tortur. Så fremlægger vi en såkaldt skyggerapport, hvor civilsamfundet fremlægger sin side af sagen. Skyggerapporter indeholder dokumentation af konkrete overgreb, cases fra praksis og analyse af national lovgivning, særligt på felter, hvor der er modstrid med de internationale konventioner. Informationen er uundværlig for FN for at få den upolerede sandhed om en stats tilstand og er ofte en forudsætning for, at FN kan gennemføre en fyldestgørende eksamination af staten. Da USA blev eksamineret af FN’s torturkomité sidste år, var der 50 skyggerapporter, som belyste kritisable forhold indenfor CIA, politimyndighederne og i maximum security fængslerne. I DIGNITY skriver vi selv skyggerapporter, men overfører også viden til vores civilsamfundspartnere i forskellige lande om hvordan, man udformer rapporterne og bruger dem internationalt i FN-regi.”

 

Du er også medlem af Europarådets komité til forebyggelse af tortur. Hvad er din rolle og arbejdsopgave her?

”Komitéen rejser rundt til de 47 medlemsstater. Vi besøger politistationer, fængsler, militærlejre, psykiatriske hospitaler og børnehjem, dvs. steder, hvor mennesker er frihedsberøvet og dermed udsat for en større risiko for overgreb fra staten. Er vi på besøg i et fængsel, laver vi interviews med de indsatte, sidder i deres celle og hører deres historie. Ofte vil de fortælle åbent om og vise os de læsioner, de måtte have efter torturen, og CPT’s læger undersøger dem. De informationer, vi får, cross-checker vi via interviews med ansatte og andre indsatte, ligesom vi analyserer lægejournaler og fængslets egne registre over magtanvendelse mm. Det er helt centralt for CPT at inddrage så mange kilder som muligt, så vi kan tegne et så retvisende billede som muligt. Vores troværdighed og dermed vores impact står og falder med vores professionalisme.

Ved afslutningen af ethvert fængselsbesøg gennemgår vi i første omgang vores centrale fund med direktøren for det pågældende fængsel. Efter 14 dage i landet, hvor vi har besøgt flere steder, mødes vi med regeringen for at præsentere vores foreløbige konklusioner. Idéen med besøgene er ikke at pege fingre af landene, men via konstruktiv dialog at drøfte varige løsninger på generelle forhold, som udgør eller vil kunne udvikle sig til at udgøre tortur, umenneskelig eller nedværdigende behandling. Skal fængslet begrænse brugen af strafcelle? Skal fængselsbetjentene have mere uddannelse? Vi udarbejder omfattende rapporter, hvor vi redegør for vores findings og kommer med detaljerede anbefalinger for, hvorledes forholdene bør ændres.”

 

Hvordan har juraen autoritet i forhold til de kulturer og mentaliteter, I møder?

”Juraen og særligt de internationale menneskerettighedsstandarder er en form for benchmark for os; det er fundamentet for vores arbejde. Der er blandt andet de nye FN fængselsregler, Nelson Mandela-reglerne, der fastsætter en lang række minimumsstandarder, som fængselsmyndighederne skal overholde i forhold til de indsatte. Disse – og europæiske standarder – bruger vi som grundlag for vores vurderinger og for dialogen med regeringerne. Er der eksempelvis mindst tre kvm. pr. indsat, en seng at sove i, tilstrækkelig mad, adgang til lægehjælp og ret til at se familien? Hvad er fængslernes praksis omkring fiksering, disciplinærstraffe og isolationsfængsling? På den måde har juraen autoritet som internationalt anerkendte standarder.

Dertil kommer, at forbuddet mod tortur er et af de mest grundlæggende forbud i menneskeretten, og et af de få forbud, der er absolutte. Ingen stater vil – torturøvende regimer eller ej – åbent erklære, at tortur finder sted i deres land, men at de ikke gør noget ved det. Derfor har juraen også autoritet i relation til et lands legitimitet internationalt. Nærer et land eksempelvis et ønske om at blive medlem af EU, kræver det, at menneskerettighederne overholdes.”

 

Hvad vil du råde jurastuderende, der drømmer om en karriere inden for menneskeretten, til?

”Rejs ud og få international erfaring! Det er en god måde at teste, om området er noget for en, for det er et hårdt arbejde, der kræver udholdenhed og tålmodighed. Forandringerne sker ikke fra den ene dag til den anden. Man skal væbne sig med tålmodighed og virkelig tro på det. Men spørger du mig, er det verdens mest fantastiske arbejde.”

 

Therese Rytter er cand.jur. fra Københavns Universitet, 1994.

 

DIGNITYDansk Institut mod Tortur er en selvejende institution med godt 120 ansatte, som finansieres af forskellige bidragydere med Udenrigsministeriet som den største. Indsatsområderne er behandling, forskning, international udvikling og fortalervirksomhed, og instituttet er repræsenteret i over 20 lande. Kilde: https://dignityinstitute.org

 

Lyst til at blive frivillig i DIGNITY? Læs mere her

(Visited 445 times, 1 visits today)

Del denne artikel

SKILSMISSEAFTALEN

Aktuelt - 20, november 2018

(Visited 168 times, 1 visits today)

Læs mere

Onsdagsposten 230817

Aktuelt - 23, august 2017

Onsdagsposten er sponsoreret af Plesner Godmorgen og velkommen til Onsdagsposten. Onsdag den 23. august 2017   Sommeren synger på sidste vers (hvis man overhovedet kan sige, at den har været i nærheden af at synge i år), og atter et semester står for døren. Inden vi for alvor kaster os over en ny tid, må det dog være tid til at gøre status. Status over en sommerferie, der særligt på to punkter har adskilt sig markant fra de sommerferier, vi er vant til. […]

Læs mere