Godmorgen og velkommen til Onsdagsposten!

Så oprandt d. 14 februar 2018, og Emma og jeg er nu officielt de nye Stud.Jur.-redaktører. Det betyder, at vi får ansvaret for både bladet og hjemmesiden, hvortil den eneste nyhedskanal der skærmer jer mod fake-news, Onsdagsposten, er en fast bestanddel. Vi glæder os meget til det nye ansvar, og håber på, at I kan bære over med vores dårlige jokes og lignende skavanker.. Med denne egocentrerede bagatel ude af verden bevæger vi os fluks videre til ugens nyheder – god læsning!

Det har været en hård uge for os allesammen, vejret har vist sig fra sin allergrimmeste side, og som et sidste søm i kisten har de forgangne syv dage været proppet til randen med ildevarslende opdateringer om manden, der havde det hele og lidt til – hele Danmarks prinsgemal. Det er med stor bedrøvelse, at jeg kan meddele, at han sov ind sent i går aftes. Vi har nok alle næret et spinkelt håb om, at manden snart ville rejse sig op, give journalisterne endnu et fabelagtigt sjovt billede, brokke sig lidt og atter føre den franske vin for munden, men sådan skulle det ikke blive. Manden der ikke blev konge, men i stedet endte som vinbonde, poet, skulptør, musiker og levemand. En på alle måder bred person, og ikke kun bogstaveligt, man vel næsten kunne tilsnige titlen som kongehusets renæssancemenneske. Herfra er der ikke andet for end at vente i spænding på, om han fik tilføjet det berømte “Roskilde Domkirke, merci” til sit testamente. Hans Kongelige Højhed Prins Henrik vil blive savnet, æret være hans folkelige og farverige liv.

Udover hovedhistorien, der naturligvis tilfalder prinsgemalen, er der også blevet støvet saftige (læs tørre) nyheder frem, som vi jurastuderende naturligvis sætter stort pris på. Tiden siden sidst har blandt andet budt på en af hovedpersonerne i kongen af copyrights sag – der kom søreme en retssag hr. Schlüter! –  store ankomst, og endvidere en god portion øvrige straffesager i forbindelse med retsopgøret mod de hjemvendte jihadister, der fik for meget af varmen og krigsturismen. Hvis vi vender blikket mod udlandet, er Rusland igang med at opruste med 190.000 i ungdomshæren, ‘Junarmija’, for børn i alderen 8-18, hvilket frembringer ubehagelige minder om en anden ungdomshær… I Tyskland er Facebook kommet i klammeri med loven og et så har et firma fundet løsningen til udkørte advokater – en panikknap i app-udgave. Vender vi blikket tilbage mod fædrelandet, er Løkke sluppet fra ikke bare førsteklassesflybilletter og jakkesæt, men nu også fiskekvotekonger. Spændende bliver det, om også Shuaib Khan viser sig at være en glat ål. Det ’tilstrækkelige’ tilhørsforhold til Danmark demonstrerede han under alle omstændigheder flot ved slå sig ned i udlandet (Pakistan?) frem for på anklagebænken, alt imens landsdommerne forholder sig til den eventuelle udsmidning. Endelig er det blevet besluttet at retssagen mod det 17-årige palæstinensiske frihedsikon, Ahed Tamimi, skal holdes for lukkede døre ved den militære domstol. En fin lejlighed for Israel retssystem til at demonstrere deres frie fortolkning af proportionalitet med den potentielle straf på 10 år for en lussing og spark.

 


Breaking: Prinsgemalen forlader Riget. For bestandig.


Susanne Fryland, du skriger af svindel.


Den latente jihadist-byrde.


Har vi ikke desværre hørt denne historie før?


Selv Facebook rammes nu af det 21. århundredes største udfordring for virksomheder – persondata. 


Så længe man har sin panikknap, kan man sagtens arbejde 20 af døgnets 24 timer.


Skål på den Lars, vi ses i uge 29!


Loyal To (Another) Familia?


En fri fortolkning af proportionalitet.

 


 

(Visited 276 times, 1 visits today)

Del denne artikel

Onsdagsposten 081014

Aktuelt - 08, oktober 2014

Onsdagsposten er sponsoreret Plesner

Læs mere

Onsdagsposten 181017

Aktuelt - 16, oktober 2017

Godmorgen og velkommen til Onsdagsposten! For nogle er denne uge lig med ingen alarmer om morgenen, sene nætter i selskab med venner og efterårshygge med familiefilm i TV2’s bedste sendetider. For andre er denne uge lig med en alarm, der ringer kl. 7 for at minde dig om, at det endnu engang er tid til at bevæge dit skoletrætte korpus ud på KUA, sene nætter i selskab med Anders Henriksen og efterårshygge med spændende termer som jurisdiction og immunity. Hvis […]

Læs mere