Introduktion

 

Ved udgangen af 2020 forlader Storbritannien EU. I øjeblikket forhandles der derfor på højtryk for at komme frem til en aftale, som hverken opbygger en mur rundt om Storbritannien eller overlader landet et ”indre marked a la carte”.

Formålet med bloggen er løbende at give Stud.Jur.’s læsere en overordnet indsigt i udviklingen i Brexit-forhandlingerne som de udspiller sig. Bloggen vil berøre udviklingen generelt, tage udvalgte emner og historier op til gennemgang samt komme ind på relevante juridiske problemstillinger affødt af Brexit.

Sune er advokat på Kromann Reumerts London-kontor og arbejder til daglig med M&A og selskabsret. I kraft af sin daglige gang i London, har han Brexit tæt inde på livet.

HVAD GÅR BREXIT-FORHANDLINGERNE EGENTLIG UD PÅ?

 

Som nævnt ovenfor meddelte UK den 29. marts 2017 sit ønske om at udtræde af EU. Dette skete i overensstemmelse med artikel 50 i Lissabontraktaten, som regulerer hvordan en EU-medlemsstat kan forlade unionen. Ifølge artikel 50 er der en frist på 2 år fra tidspunktet for meddelesen om udtræden indtil EU’s traktater ophører med at have virkning for den udtrædende medlemsstat. 29. marts 2019 er således fristen for at opnå en aftale om vilkårene for UK’s udtræden.

Det er denne aftale, kendt som Agreement on the withdrawal of the United Kingdom of Great Britain and Northern Ireland from the European Union and the European Atomic Energy Community (lad os kalde den Skilsmisseaftalen), der i øjeblikket er genstand for forhandling mellem EU og UK.

Forhandlingerne om Skilsmisseaftalen kan groft sagt deles op i følgende faser:

Fase 1: Indledende fase

 

Denne fase udgjorde de indledende knæbøjninger, hvor parterne diskuterede de overordnede vilkår for de egentlige Brexit-forhandlinger. Forhandlingerne i denne fase udmundede i den fælles rapport af 8. december 2017 nævnt ovenfor under punkt 2, som altså fastlægger spillereglerne for de materielle forhandlinger. Fase 1 blev officielt afsluttet den 15. december 2017, da EU meldte ud, at de var klar til at indlede de egentlige Brexit-forhandlinger (fase 2).

Fase 2: Udtræden, overgangsperiode og det fremtidige forhold mellem EU og UK

 

Fase 2 af Brexit-forhandlingerne handler overordnet om at opnå enighed om Skilsmisseaftalen, dvs. vilkårene for UK’s udtræden af EU. I tiden mellem den 15. december 2017 og den 19. marts 2018 forhandlede man primært om indførelsen af og vilkårene for en overgangsperiode mellem Brexit day og tidspunktet for UK’s permanente udtræden af EU. Formålet med en overgangsperiode er at:

  • give parterne tid til at forhandle de endelige vilkår for UK’s permanente udtræden af EU;
  • give parterne tid til at implementere disse endelige vilkår; og
  • give virksomheder i EU og UK mulighed for at forberede sig på den nye, endelige EU/UK-ordning.

På trods af en relativt stor holdningskløft mellem parterne blev de den 19. marts 2017 enige om at indføre en sådan overgangsperiode. Følgende blev aftalt:

  • Overgangsperioden varer fra Brexit day, den 29. marts 2019, til 31. december 2020;
  • EU-borgere der kommer til UK i denne periode, har de samme rettigheder som EU-borgere, der er kommet til UK før Bexit day. Vice versa for UK-borgere der tager til EU;
  • UK kan forhandle og indgå individuelle handelsaftaler i overgangsperioden;
  • UK vil i overgangsperioden fortsat være part i EU’s handelsaftaler med andre lande;
  • Nordirland vil forblive part i dele af det indre marked og toldunionen for at undgå en “hård grænse” til Irland;
  • UK vil grundlæggende være bundet af EU-retten og underlagt ECJ’s jurisdiktion i overgangsperioden, ligesom UK’s handel med EU grundlæggende vil kunne fortsætte på nuværende vilkår, men UK vil ikke have nogen stemmerettigheder i EU-regi.

Resten af fase 2

Spor 1 – Skilsmisseaftalen

I resten af fase 2, som vi stadig befinder os i, er fokus for det første på at opnå endelig enighed om vilkårene for UK’s udtræden af EU, som altså skal være på plads – det vil sige være ratificeret af UK og EU – den 29. marts 2019. Internt mellem UK og EU’s forhandlere har man aftalt en deadline for en Skilsmisseaftale i “agreed form” den 18. oktober 2018 (jf. også oversigten ovenfor), så der er tid nok til ratificeringsprocessen. Seneste udkast af Skilsmisseaftalen blev offentliggjort den 19. marts i år, hvoraf fremgik, at man er enige om ca. 75% af aftalen, hvoraf det meste angår overgangsperioden.

Tilbage i marts var der altså et godt stykke vej endnu for at blive enige om en skilsmisse, og siden da har der grundlæggende ikke været meget fremgang i forhandlingerne, hvor de seneste har fundet sted den 6. september. EU har henover sommeren beskyldt May’s regering for at være ansvarlige for dette, set i lyset af de interne stridigheder der har været i UK om Brexit. EU’s forhandlere har sågar udtalt, at alt håb var ude for at opnå en aftale inden fristen den 18. oktober i år.

Hvis man har fulgt lidt med i engelske medier, vil man da også vide, at bølgerne går højt i den engelske Brexit-debat, og kaosset kulminerede den 9. juli, da David Davis fratrådte sin stilling som UK’s Brexit-minister, idet han ikke længere kunne stå inde for May’s håndtering af Brexit-forhandlingerne, som han mente skader UK’s forhandlingsposition.

For at summere op på forhandlingerne om Skilsmisseaftalen, er man på nuværende tidspunkt enige om:

  • Overgangsperioden;
  • Beskyttelse af rettigheder for EU-borgere, som bor i UK, og vice versa; og
  • Metodikken for UK’s betaling til EU i forbindelse med Brexit (hvorfor skal UK betale for at forlade EU? Alle EU-medlemsstater har forpligtet sig til at betale en række bidrag til EU for at være medlem, og EU vil ikke lade UK løbe fra regningen som er estimeret til GBP 39 milliarder).

 

Spor 2 – Det fremtidige forhold mellem EU og UK

Ifølge artikel 50 skal aftaleforhandlinger om en stats udtræden af EU ske “under hensyn til rammen for dens fremtidige forbindelse til EU”. Set i dette lys omhandler fase 2 også forholdet mellem EU og UK efter overgangsperioden (i det omfang der kommer til at være en, jf. nærmere nedenfor under punkt 3.3), og dette spor er naturligt nok tæt linket til skilsmisse-sporet.

Den 23. marts i år fremlagde EU et forslag til et sæt overordnede guidelines for forhandlingerne om EU og UK’s fremtidige forhold. Heri udtrykker EU et ønske om at opretholde et så tæt samarbejde med UK som muligt efter Brexit, og tilbyder UK at indgå en fremtidig samhandelsaftale. EU understreger i udgivelsen, at en sådan aftale ikke kan afløse EU-medlemskab, herunder adgang til det indre marked eller dele heraf.

Den 12. juli i år kom May og hendes regering endelig ud af busken, og fremlagde et “white paper”, som indeholder UK’s plan for et fremtidigt samarbejde mellem EU og UK. Ifølge planen foreslår UK i korte træk:

  • Fælles regler for handel med varer, men ikke for tjenesteydelser;
  • En slags fælles jurisdiktion med henblik på fx at fortolke EU/UK-aftaler konformt, men UK skal ikke længere være underlagt ECJ;
  • Kombineret told-territorie, hvor UK vil pålægge varer til UK intern told, men varer som ender i EU bliver pålagt EU-told;
  • Ophør af fri bevægelighed for personer, så UK kan få kontrol over sine grænser, men dog forslag om et “mobility framework”, der tillader EU-borgere at rejse til UK og søge jobs osv. (og vice verca);

Ikke overraskende er EU’s forhandlere ikke imponerede over May’s plan, som de mener er udtryk for cherry picking, og har på den baggrund afvist at lægge den til grund for et fremtidigt samarbejde.

Intet er aftalt, før alt er aftalt – Risiko for no-deal Brexit

 

Forhandlingerne om Skilsmisseaftalen skal ses i lyset af den overordnede præmis, der ligger til grund for dem: Intet er aftalt, før alt er aftalt. Heri ligger, at aftaler om individuelle, underliggende forhold (fx overgangsperioden) ikke er gyldigt vedtaget før den fulde, endelige Skilsmisseaftale er ratificeret af UK og EU. Skilsmisseaftalen forhandles altså som en pakkeløsning, hvor intet er aftalt, før hele pakken er aftalt.

 

Hvad sker der så, hvis man ikke opnår en endelig aftale?

Så udtræder UK af EU på Brexit day, og bliver et tredjeland i EU-sammenhæng. Al handel med EU vil fremover skulle ske efter WTO’s regler – i hvert fald indtil man får taget sig sammen og får lavet en eller flere samhandelsaftaler.

 

Er det en reel risiko?

Med den sløve udvikling i Brexit-forhandlingerne, bliver et no-deal scenarie mere og mere sandsynligt. May’s regering er nu nået dertil, hvor den ikke kan udelukke et no-deal-scenarie, og har udgivet en række no-deal notices, som indeholder rådgivning til virksomheder om, hvordan de skal forholde sig til et no-deal scenarie. Derudover er UK-virksomheder begyndt at forberede sig på det og advarer om, at de står til at fyre en masse medarbejdere, diverse konsulenthuse og advokatfirmaer udgiver den ene no-deal plan efter den anden, en række finansielle virksomheder har allerede rykket dele af deres forretninger ud af UK, London har mistet sin position som verdens finansielle centrum, diverse “eksperter” kommer med dommedagsprofetier om kollaps af den britiske økonomi Bank of England forudser, at UK’s huspriser vil falde drastisk.

 

Kan UK nå at skifte mening?

Som indikeret er der i det britiske parlament stor uenighed om, hvordan Brexit-forhandlingerne skal håndteres, og hvilket slags Brexit man ønsker. Set i det lys kan det ikke helt udelukkes, at en folkeafstemning om UK’s EU-skæbne kan komme på tale. Dette enten som en afstemning om den endelige Skilsmisseaftale, eller en afstemning om no-deal med muligheden for at blive i EU. Ledelsen i Labour-partiet og Londons borgmester støtter en sådan afstemning.

 

BREXIT-OVERSIGT

Vi starter jo denne blog midt i Brexit-forhandlingerne, og meget er sket op til dette tidspunkt, så her er en kort oversigt over, hvad der er sket indtil videre og over, hvad der forventeligt kommer til at ske i den kommende tid:

 

JUNI 2016 

Den 23 juni 2016 skete det umulige: UK stemte for at forlade EU. Den britiske kulturelite, og vel stort resten af den vestlige verdens ditto, var i chok. Udfaldet af folkeafstemningen var i princippet, at EU og UK skulle i gang med at forhandle vilkårene for UK’s udtræden af EU. I umiddelbar forlængelse af valgresultatet trådte David Cameron af som UK’s premierminister.

MARTS 2017

Den 29 marts 2017 meddelte UK’s nye premierminister, Theresa May, EU om UK’s intention om at forlade EU, og der blev dermed sat en dato på Brexit: 29. marts 2019. Hvorfor præcis 2 år efter Mays meddelelse? Se under punkt 3.

JUNI 2017

I juni 2017indledtes forhandlingerne om UK’s udtræden af EU formelt.

DECEMBER 2017

Den 8. december 2017udgav EU og UK en fælles rapport, som skitserer hvad Brexit-forhandlingerne overordnet skal handle om. Der blev opnået principiel enighed om 3 grundlæggende forhold:

  1. Beskyttelse af rettigheder for EU-borgere, som bor i UK, og vice versa;
  2. Rammerne for forhandling om grænsen mellem Irland og Nordirland (parallelt med det overordnede Brexit-spor kører der et selvstændigt Nordirland/Irland-spor, som vi kommer nærmere ind på i et senere indlæg); og
  3. Metodikken for UK’s betaling til EU i forbindelse med Brexit (hvorfor skal UK betale for at forlade EU? Alle EU-medlemsstater har forpligtet sig til at betale en række bidrag til EU for at være medlem, og EU vil ikke lade UK løbe fra regningen som er estimeret til GBP 39 milliarder).

På den baggrund besluttede Det Europæiske Råd den 15. december 2017, at forhandlingerne mellem parterne havde vist “sufficient progress”, og at EU derfor var parat til indlede forhandlinger i anden fase.

MARTS 2018

Den 19. marts 2018 opnåede EU og UK enighed om vilkårene for overgangsperioden efter Brexit. Mere herom nedenfor under punkt 3.

JULI 2018

Den 12. juli 2018 udgav UK et white paper, som indeholder May’s vision for et fremtidigt samarbejde med EU.

 

HVAD NU? 

EU har meddelt, at parternes forhandling om UK’s udtræden af EU skal være afsluttet den 31. oktober 2018 med henblik på at kunne gennemføre en godkendelsesproces blandt de 27 resterende medlemsstater før Brexit day.

29. marts 2019: Brexit day. UK’s medlemskab af EU ophører og overgangsperioden begynder (i det omfang en fremtidig aftale er på plads).

31. december 2020: Overgangsperioden udløber og nye (endnu ukendte) vilkår for et økonomisk og politisk samarbejde mellem EU og UK træder i kraft.

Fortsættes…

(Visited 316 times, 1 visits today)

Del denne artikel

190820

Aktuelt - 19, august 2020

God formiddag og velkommen til onsdagsposten! Politiet har netop løftet sløret for en større hemmelig efterforskning af det organiserede kriminelle miljø. 12 personer er i går blevet anholdt ved aktioner spredt ud over hele landet – og tre er allerede varetægtsfængslet. Anholdelserne er en del af en sag om flere hundrede kilo amfetamin, hvor de tre varetægtsfængslede personer er de reelle bagmænd i sagskomplekset, oplyser politiet. De øvrige 12 anholdte skal angiveligt have modtaget amfetaminen fra bagmændene for derefter at […]

Læs mere

161220

Aktuelt - 16, december 2020

God formiddag og velkommen til Onsdagsposten! Tidligere direktør, medejer og medstifter af bygherrerådgivningsvirksomheden V2C, Lars Blaaberg, blev i går dømt efter straffelovens § 299, stk. 2 om bestikkelse. Dommen lyder på et års og tre måneders ubetinget fængsel for at have lavet en aftale om at modtage i alt seks millioner kroner i bestikkelse. Lars tilstod i retten, at han sammen med tre øvrige sigtede indgik en ulovlig samarbejdsaftale, som skulle sikre V2C ekstra betaling i forbindelse med PFA’s milliardbyggeri […]

Læs mere