Godaften og velkommen til onsdagsposten!
Dagen i dag skulle have været den varmeste dag i 26 år. Oppe fra et sommerhus i Tibirke kan JD dog rapportere, at dette heldigvis ikke har været tilfældet, hvilket måske har medvirket til, at dette års visionsweekend har forløbet mere effektivt en først spået. Heden kan jo som bekendt få tingene til at gå lidt i stå og DR kunne i dag meddele på baggrund af en analyse fra Serum Instituttet, at sommeren18 har taget livet af 250 ældre mennesker.
Den forgangne uge har også – måske som følge af det lidt mere ustadige vejr – været ganske begivenhedsrig.
Sidste onsdag lukkede hovedbanegården ned som følge af en flugt fra Vestre Fængsel. Samme onsdag trådte burkaforbuddet i kraft og fredag blev den første bøde givet i et storcenter i Hørsholm. Denne nyhed gik verden rundt og som tidligere varslet, har det fået en fransk rigmand til at betale, hvorfor DF nu truer med fængselsstraf for overtrædelse af “tildækningsforbuddet”.
Dertil har SØIK nu besluttet sig for at efterforske skandalerne i Danske Bank og Socialdemokratiet har i dag lanceret fem forslag skal skærpe reglerne omkring hvidvask.
Slutteligt har Østre Landsret i dag afgjort skæbnen for to boligejere som følte sig snydt af deres realkreditinstitutter, og som lidt motivation til påbegyndelsen af de nye semester, der venter lige rundt om hjørnet, bringer vi en lille nyhed om den en amerikansk chefjurists klækkelige årsløn.
Rigtig god læselyst!