Godmorgen og velkommen til Onsdagsposten!

Det har på den juridiske – og alle andre fronter – været endnu en begivenhedsrig uge! Storbritannien har med nyheder om haltende Brexit-forhandlinger og – måske mest overskyggende af alt – en gravid Meghan Markle bidraget til mange sensationelle overskrifter. I lille Danmark har vi dog også haft vores at se til siden, at navneforbuddet på den storsvindlende Anna Britta i fredags blev ophævet af en dommer i Københavns Byret. Herefter er hælere og andre medskyldige i Socialstyrelsen faldet som fluer, og styrelsen har nu meddelt, at de har indstillet udbetalingen af de famøse sats-puljer. Tilmed har sagen tilføjet endnu et forklaringsproblem til listen hos vaskeriet, Danske Bank, eftersom det er dem, der gladelig har taget imod udbetalingerne på de i alt 111 mio. kr.. Til en anden dansk banks store ærgerelse har det dog ikke helt overskygget den rapport, der i går landede på skrivebordet hos det svenske bagmandspoliti.

De danske fadæser stopper dog ikke her: Alternativet-politikeren Niko Grünfeldt er kommet i vælten efter at have været lidt for alternativ ved affattelsen af sit CV. Bendtner er blevet ramt af juridiske tømmermænd efter en bytur og blevet tiltalt for vold over for en taxachauffør. Endeligt har der udspillet sig diverse kontroverser i gummistøvleimperiet, Ilse Jacobsen Hornbæk, efter der på bedste #metoo-vis er haglet kritik ned over løvinden som følge af hendes kontroversielle ledelsesstil.

Hvis vi vender blikket lidt ud af igen og tager en tur til Mellemøsten, har der været en del spændinger i luften mellem Erdogan og den Saudiarabiske konge. Sidstnævnte har siden den systemkritiske journalist, Jamal Khashoggi, forsvinding på konsulatet i Istanbul haft lidt forklaringsproblemer, hvorfor hans allierede, Mr. Trump, er blevet kaldt til undsætning i oliestaten for på bedste diplomatiske vis at løse problemerne.

Slutteligt skal vi anbefale jer at følge med i den amerikanske præsidents opvarmning til midtvejsvalget den 6. november, der indtil videre har budt på op til flere nævneværdige tweets #Horseface.

Rigtig god læselyst!












(Visited 200 times, 1 visits today)

Del denne artikel

Onsdagsposten 240816

Aktuelt - 24, august 2016

Onsdagsposten er sponsoreret af Plesner Godmorgen og velkommen til Onsdagsposten. Onsdag den 24. august 2016 Dannebrog faldt ned fra himlen, vikingerne erobrerede England og EM ’92. Vi danskere har haft mange triumfer (vi glemmer lige den klare overvægt af nederlag), og vi har atter grund til at juble –  ”Halli, halli hallo – vi vinder sørme også i Ri’io”. Til dig der måske ikke har opdaget det, hvordan det end er muligt, så kan det danske herrelandshold for første gang kalde […]

Læs mere

Statsløsesagen – en light-udgave af Tamilsagen?

Aktuelt - 19, oktober 2015

Skrevet af Rasmus Korsgaard Statsløsesagen er i flere sammenhænge blevet sammenlignet med Tamilsagen. Umiddelbart ligner de to sager hinanden. Men der er også forskelle. Stud.jur har set nærmere på forskellene og lighederne i de to sager.   Tamilsagen handlede om ca. 3.000 flygtninge fra Sri Lanka, som var kommet til Danmark, fordi der var krig i Sri Lanka. De havde derfor krav på familiesammenføring.   Dette havde daværende justitsminister Erik Ninn-Hansen dog ikke i sinde at efterkomme. Han beordrede sine […]

Læs mere