Godformiddag og velkommen til Onsdagsposten!

… Og rigtig glædelig jul! Her på 2. juledag er vi alle lidt ramte oven på de sidste par dages vulgære fortærringer og ser med en blanding af fråde og foragt frem til endnu et par dage med culpøse mængder af fiskefilleter, frikadeller og snaps.

Da dette er den sidste Onsdagspost, inden året går på hæld, vil vi benytte lejligheden til at se lidt tilbage på “året der gik”. I Kongehuset var det som bekendt et skelsættende år med et farvel til Prins Henrik, en 50 års fødselsdag og en modelkarriere (og en sangkarriere?), men på den juridiske front har det bestemt heller ikke stået stille, hvor GDPR, Brexit og ikke mindst krænkelser på Det Juridiske Fakultet har præget 2018.

Årets sidste dage har Stud.Jur. også brugt på at kigge på lidt statistikker. Årsberetningen fra Folketingsåret 2017-18 er netop udgivet og kan trods talrige politiske løfter om regelforenkling berette om, at der sidste år blev vedtaget 243 nye lovforslag. Tallet ligger nogenlunde på linje med tallene de sidste 20-30 år – og dog det højste antal siden 2013. Som spirende jurister kan vi dog blot glæde os over, at Folketinget forsætter at være vores sikreste ordregiver, og dermed formentlig også hovedårsagen til, at DJØF i efteråret kunne meddele, at ledigheden for jurister nu ligger under 2,0 %, hvorfor vi kan klassificeres som en officiel mangelvare. 2019 kan for den arbejdslystne jurastuderende altså gåes imøde med oprejst pande, og ligeledes kan oplysningen måske bruges til at tage toppen af eksamenspresset og karakterræset, og dermed bane vejen for en ekstra, velfortjent snaps ved eftermiddagens julefrokost..

En anden årsrapport fortjener dog også at få et par ord med på vejen. Justitia har nemlig netop udgivet en alarmende årsrapport om de danske frihedsrettigheders ve og vel. Og det står ikke just godt til. Med maskerings-, LTF- og ghettoforbud er friheden og retsikkerheden under pres og 2018 blev et år som Jakob Mchangama og Jens Elo Rytter kun kan se tilbage på med dyb sorg og foragt.

Som en lille hyldest til sponsoren af Onsdagsposten kan vi afslutningsvist oplyse, at det advokatfirma, der har vækstet mest med antallet af nyansatte jurister i 2018, er Plesner.

Rigtig god læselyst!  



  


 



 


 

(Visited 434 times, 1 visits today)

Del denne artikel

Folkeretten – frygt og fallit

Aktuelt - 28, oktober 2016

  Af Yousif F.N. Al-Saif   Vi er snart alle bekendte med billederne af syriske børn med en blanding af blod og tårer løbende ned af kinderne, der stirrer ind i journalisternes kamera med et på en gang frygtfyldt og håbløst blik i øjnene. Vi har alle set nyhederne, der portrætterer mødre og børn, der panisk forsøger at flygte ud af en synkende jolle og ind i armene på det italienske kystpoliti. Men hvordan kunne sådan en tragisk situation opstå […]

Læs mere

Onsdagsposten 060416

Aktuelt - 06, april 2016

Onsdagsposten er sponsoreret af Plesner   Godmorgen og velkommen til Onsdagsposten. Onsdag den 6. april 2016 Den forgangne uge har budt på snyd, snyd og atter snyd. Om det lykkedes dig at undgå at falde i med begge ben eller ej, da du hørte om Danske Banks nye dating app, hvor man kunne møde folk med samme økonomiske interesser som en selv, eller da du læste, at Kim og Kanye skulle skilles, må det siges, at være passende, at vi i samme uge […]

Læs mere