Godmorgen og velkommen til Onsdagsposten!

Vi kan for alvor mærke, at der er forårsfornemmelser i luften. Alligevel er det som om, at vi ikke helt kan slippe skærmen og komme udenfor! Det bærer denne uges onsdagspost naturligvis også præg af, hvorfor den står i teknologiens tegn. Hertil kommer en kærlig reminder om, at det nye STUD.JUR-blad er udkommet. Dette blads tema er også teknologi, så skynd dig at få fingrene i det!

Det er svært at skrive om den forgangne uge, uden at nævne det tragiske terrorangreb, som udfoldede sig i New Zealand, hvor 50 mennesker på tragisk vis døde. Terrorangrebet var livestreamet på Facebook, hvorfor der nu er optagelser og billeder, der florer rundt på nettet. Der ses en stigende tragisk tendens til at dele billeder og videoer fra diverse terrorangreb, en tendens som kan være strafbar. En 18-årig mand er efterfølgende blevet fængslet i New Zealand, fordi politiet mener, at han har delt en drabsvideo fra skyderiet. Hjemme i Danmark kan en blogger miste sit plejebarn efter at have delt en drabsvideo af de skandinaviske piger i Marokko. I kølvandet på Umbrella-sagen og de her senere indtrufne omstændigheder, må det anbefales, at det tages til eftertanke hvad man deler på de sociale medier, da det kan få vidtrækkende konsekvenser.

En anden ting der også er blevet delt flittigt i løbet af ugen, er den folkekære Ghita Nørby. Årsagen er et noget anderledes interview, hvor Ghita Nørby går i kødet på Radio24syvs interviewer Iben Maria Zeuten. Med Ghitas kommentarer som ”Jeg kan ikke tage dig. Jeg kan ikke svare på sådan nogle selvhøjtidelige, idiotiske spørgsmål” bliver der fyret godt op for interviewet, som er blevet downloadet mere end 100.000 gange den seneste uge. Nogle mener, at Ghita er blevet krænket, andre mener, at Iben er det. Har du endnu ikke hørt det, så skynd dig ind på Radio24/7 og bedøm selv!

Med denne sidste bemærkning til ugens nyheder, ønskes der en rigtig god onsdag og god læselyst!




 


 



 


 


 


 

 

(Visited 243 times, 1 visits today)

Del denne artikel

Onsdagsposten 190918

Aktuelt - 19, september 2018

Godmorgen og velkommen til onsdagsposten! Den forgangne uge har været – og vil højst sandsynligt også vedblive at være –  en af de mest interessante for den jurastuderende på Københavns Universitet meget, meget længe. Den har nemlig handlet om det formentlig mest altoverskyggende for den danske, identitetsbevidste studerende: Os selv. Mandag skilte Jacob Mchangama vandene inde på JURA – gruppen, og de sædvanlige kommentatorer – og dog også hidtil ubemærkede skikkelser på siden –  startede en heftig diskussion. Baggrunden herfor […]

Læs mere

Onsdagsposten 121114

Aktuelt - 12, november 2014

Onsdagsposten er sponsoreret af Plesner

Læs mere