Godmorgen og velkommen til Onsdagsposten!

Denne onsdag er ikke anderledes end så mange andre, hvorfor vi i denne uge bringer de seneste udviklinger om et par klassikere, men selvfølgelig også har lidt ægte nyt i ærmet til jer.

Vi starter i Storbritannien, hvor May torsdag aften, fik carte blanche af EU’s stats- og regeringschefer til at udskyde Brexit til d. 22. maj. Som med alt andet i livet får man dog sjældent både i pose og sæk, og med EU’s datoudskydelse fulgte derfor naturligvis et krav: EU har nemlig kun givet May til d. 22. maj, hvis hun kan få vedtaget den skilsmisseaftale, som hun to gange forgæves har forsøgt at få stemt igennem parlamentet. Bliver aftalen derimod i næste uge stemt ned for tredje gang, løber udsættelsen kun til d. 12. april. Denne uges Onsdagspost bringer dig det fulde overblik over Brexit, der efterhånden er ét stort virvar af datoer og mærkværdige beslutninger.

Også på hjemmefronten skete der ting og sager i torsdags. Københavns Vestegns Politi og Københavns Politi anholdt i alt 13 personer, der alle er mistænkt for organiseret tyveri i millionklassen. 12 ud af de 13 anholdte er rumænske statsborger, og den sidste er dansk. Politiet beskriver de anholdte som ”omrejsende kriminelle”.

Var du en af dem, der blev mødt af en sort og samarbejdsuvillig Wikipedia-forside i torsdags, var du ikke den eneste. Torsdag blev nemlig dagen, hvor Wikipedia i protest mod et nyt ophavs-direktiv fra EU lukkede ned. Læs mere om den sag nedenfor.

I USA har den republikanske advokat og specialanklager, Robert Mueller, i to år undersøgt om Rusland påvirkede det amerikanske præsidentvalg i 2016. I fredags blev undersøgelsen afsluttet, og i søndags landede et resume af Mueller-rapporten i Kongressen. Undersøgelsen resulterede i en frikendelse af Trump, og med ordene: ”Ingen samarbejde, ingen forhindring, fuldstændig og total renselse”, fik præsidenten via sin yndlingskanal Twitter sat det sidste punktum for undersøgelsen. Eller gjorde han? Det vil den kommende tid sikkert byde på nye gisninger om.

En ny undersøgelse viser, at vi i københavnsområdet går på pizzeria i gennemsnit 14 gange om året. Jeg antager, at der efter weekendens strabadser også var enkelte af jer, der måtte ty til en tur på den lokale, og i denne uges Onsdagspost, skal du derfor naturligvis også have historien om dengang pizzaen kom til Danmark.

God onsdag og god læselyst til jer alle!









(Visited 70 times, 1 visits today)

Del denne artikel

Onsdagsposten 160316

Aktuelt - 16, marts 2016

Onsdagsposten er sponsoreret af Plesner Godmorgen og velkommen til Onsdagsposten. Onsdag den 16. marts 2016 Det var i går fem år siden, at krigen i Syrien brød ud. En krig, der startede med noget så banalt som en gruppe teenagedrenges graffiti på en mur i en syrisk provinsby, hvor de kritiserede Assad efter revolutionerne i Tunesien og Egypten. Assad-regimet fandt sig ikke i kritikken, og det var således den efterfølgende fængsling og voldsomme tortur af drengene, der skulle vise sig […]

Læs mere

Onsdagsposten 090915

Aktuelt - 09, september 2015

Onsdagsposten er sponsoreret af Plesner

Læs mere