Godmorgen og velkommen til Onsdagsposten!

… Og velkommen tilbage til hverdagen, der nu for alvor er i gang! I anledning heraf indledes dagens nyheder med en lille debat om noget så spændende som os selv: Som om der ikke blev krævet nok af os stakkels jurastuderende i forvejen, har en række advokater i den seneste tid ytret et ønske om, at vi foruden vores juridiske færdigheder i højere grad opbygger en forståelse for forretning og teknologi på studiet. Et umiddelbart foruroligende ønske. Inden vi kunne nå at blive rigtigt nervøse kom Jacob Graff os dog til undsætning og afviste kritikken med, at Det Juridiske Fakultet skal uddanne generalister. Umiddelbart vanker der altså ingen undervisning i økonomistyring eller IT infrastruktur for nu. Ikke desto mindre kunne man dog muligvis forestille sig, at en en række af de formueretlige fag ville blive en anelse mere let tilgængelige, hvis man som jurastuderende besad blot et gram af forståelse for grundlæggende økonomiske sammenhænge…

Hvis vi bliver på KU lidt endnu, sendte HUM i sidste uge en mail ud til sine ansatte omkring, at de bør være opmærksomme på ikke at anvende kønnede betegnelser i undervisningen for derigennem at skabe et mere inkluderende studiemiljø for non-binære og transkønnede. Mailen, der vidner om at KU til stadighed holder krænkelsesfanfaren højt og gav svage flashback til mexicaner-debatten i fjor, fik Søren Espersen til at træffe den modne og konstruktive beslutning at iføre sig sin kones tøj og lave en youtubevideo.

Hvis vi et øjeblik hopper en tur ud i  den virkelige verden, kan vi oplyse om, at kommissionsposterne i EU nu er fordelt og Margrethe Vestager til vores alle sammens glæde vedbliver på posten som konkurrencekommisær og ovenikøbet har fået en næstformandstitel som ansvarlig for “Digital omstilling”. Paradoksalt nok kan vi tillige oplyse om at Storbritannien og dets parlament  stadig befinder sig længere fra virkeligheden end de fleste af os andre.

Afslutningsvist kan vi oplyse om, at sagen om vold mod Papes forlovede i dag kører i Højesteret.

Rigtig god onsdag!









 

(Visited 98 times, 1 visits today)

Del denne artikel

170620

Aktuelt - 17, juni 2020

Godmorgen og velkommen til Onsdagsposten! En ny aftale om affaldssortering er netop blevet præsenteret for Klima-, Energi og Forsyningsministeriet. Det er alle Folketingets partier undtagen Dansk Folkeparti og Nye Borgerlige, som er med i affaldsaftalen. Aftalen kommer i forlængelse af klimaloven, som blev vedtaget den 14. maj og som skal sikre, at Danmark arbejder for at reducere udledning af drivhusgasser. Fremover er det et krav, at affald sorteret i ti typer – både i husholdninger og på arbejdspladserne. Det er […]

Læs mere

Onsdagsposten 080616

Aktuelt - 08, juni 2016

Onsdagsposten er sponsoreret af Plesner Godmorgen og velkommen til Onsdagsposten. Onsdag den 8. juni 2016 ”I dag er det retsstatens fødselsdag, hurra, hurra, hurraaa… ” – eller sådan da i hvert fald. Lige 3 dage forsinket. Men euforien over Grundlovens fødselsdag har heldigvis næppe lagt sig blandt os jurastuderende, og en fødselsdagssang er altså på sin plads sådan en dejlig onsdag morgen! For dejlig er den, denne morgen. Hvis du lige prøver at løfte øjnene fra bogen og computeren, og […]

Læs mere