Godmorgen og velkommen til Onsdagsposten!

Den jurastuderende mærker sjældent juletiden, og det er derfor formentlig også gået din næse forbi, at der i dag er under to uger til juleaften. Vi på redaktionen gætter på, at det ikke er det eneste, der er gået din næse forbi, og vi anbefaler således, at du tager fem minutter fra din eksamenslæsning og bruger dem på at blive opdateret på ugen, der gik!

I mandags gik en vulkan på den ubeboede ø White Island, som ligger i New Zealand, pludselig i udbrud. Knap 50 personer befandt sig på øen under udbruddet, og i skrivende stund er fem mennesker bekræftet omkommet. Politiet i New Zealand meddelte på et pressemøde tirsdag, at de vil indlede en efterforskning af de forhold, der førte til dødsfaldene.

En rapport fra anklagemyndigheden har vurderet de danske sagsbehandlingstider som værende på et ”stærkt bekymrende niveau”, og det er særligt bekymrende i forbindelse med videoafhøringer af børn. En række danske politikredse bekræfter, at en stor misbrugssag (grooming-sagen) har været medvirkende til den lange ventetid.

Denne uges Onsdagspost indeholder også en nyhed fra sportsverdenen. Caroline Wozniacki oplyste nemlig på sin Instagram i fredags, at hun stopper sin karriere. Verdensstjernens sidste turnering bliver således Australian Open, der spilles fra d. 20. januar til d. 2. februar 2020.

Slutteligt skal vi have lidt krænkelseskultur på programmet. Konservative studerende på KU har i et åbent brev til Folketinget udtrykt deres bekymring for, at ”det frie ord og den åbne samtale må vige for krænkede følelser”. Brevet kommer i kølvandet på, at de konservative studerende oplevede at få deres valgplakater ødelagt og smidt i skraldespanden under studentervalgkampen i november. I artiklen nedenfor kan du få det fulde overblik over de krænkelsessager, der har været på universiteterne de seneste år.

God onsdag og god læselyst!









 

 

 

(Visited 114 times, 1 visits today)

Del denne artikel

Onsdagsposten 150715

Aktuelt - 15, juli 2015

Onsdagsposten er sponsoreret af Plesner

Læs mere

NU MED ØL OG KRAUTROCK

Aktuelt - 23, september 2014

Efter et mindre intermezzo, som følge af lige dele dovenskab og dårlig koordinering, er kulturbloggen nu tilbage. Golden Days Festivalen er ovre. Forhåbentlig nåede du at kaste dig over en masse foredrag og koncerter. Hvis ikke, præsenteres imidlertid her straks fem nye prisvenlige kulturtilbud som du kan forlyste dig med. Det gælder uanset om du er til 50’er-film, Cykelmyggen eller seismografiske blyantsstreger.

Læs mere