Stud.Jur-online sætter i denne tid fokus på de mange forskellige karriereveje inden for jura. I den forbindelse genudgiver vi dette interview fra foråret 2019, hvor jeg havde fornøjelsen af at sætte mig med daværende uddannelses- og forskningsminister Tommy Ahlers til en snak om hans karrierevalg, samt hvilke udfordringer jurastuderende står overfor, når de skal vælge, hvilken retning de vil gå.

 

Læs med og få et indblik i hvordan Tommy Ahlers er nået til, hvor han er i dag, og hvilken betydning juraen har haft for hans karriere, samt hans tanker om det til tider store forventnings- og karakterpres, man står overfor som studerende, samt udfordringerne ved, at arbejdsmarkedet ændrer sig.

Hvis du er heldig, får du et godt råd med på vejen og måske lidt inspiration til dit eget karrierevalg!

Rigtig god læselyst!

Hvorfor valgte du i sin tid at læse jura og hvilke overvejelser gjorde du dig?

Jeg kommer ikke fra en akademisk baggrund, så mit studievalg var nok mere eller mindre tilfældigt. Jeg var lidt politisk aktiv dengang og syntes det samfundsvidenskabelige var interessant, og samtidig var jeg rettet over mod erhvervslivet.  Mine sabbatår, dvs. mine år efter gymnasiet, gik med at arbejde først to år samtidig med at jeg tog HD 1 del på CBS, så jeg var allerede i gang med erhvervsområdet. Jeg synes det samfundsfaglige felt var interessant, og jeg synes jura var en interessant kombination. Det var også derfor, at jeg på jurastudiet gik i den erhvervsretlige retning og blandt andet valgte Skatteret, Køb og salg af virksomheder, og Immaterielret på Overbygningen. Hvis jeg havde brugt mere tid på at finde ud af, hvad jeg ville, ved jeg såmænd ikke, om jeg var endt med det samme.

Havde du bestemte overvejelser om dit karrierevalg? På jurastudiet kan man nogle gange godt tænke, at den eneste karrierevej er at blive advokat, hvad tænker du om det?

Jeg synes, at det er super ærgerligt, at man ved jurastudiet og andre studier kun tror, at man kan gå én vej med det, man læser. Da jeg gik på jurastudiet, var det lidt sådan, at man tænkte, at hvis man fik gode karakterer, så kunne man komme ind i et af de store advokatfirmaer eller et af de interessante ministerier i Centraladministrationen, som fx Justitsministeriet eller Finansministeriet – det var ligesom de to valg, man havde. Det lyder lidt som om, det stadig er sådan i dag, og der tænker jeg, at jura ikke er anderledes end så mange andre studier i forhold til, at det i princippet er adgangsgivende til en masse ting. Du kan vælge alt muligt med din jurauddannelse. Selvfølgelig er det oplagt, at du arbejder med juraen, for det er den faglighed, som du har tilegnet dig. Men du kan også gå mange andre veje – det kan bare være så nemt at gøre som alle andre gør. Det var også det spor, jeg valgte som stipendiat ved Kromann Reumert. Jeg fik tilbudt en stilling som advokatfuldmægtig og alt var fint, men så var der nogen, som skubbede til mig og spurgte om jeg nu også var sikker på, at jeg ville gå efter at få en advokatfuldmagt.

Hvad fik dig til at ændre retningen på din karriere?

Alle de hop jeg har lavet i min karriere, er sket ved at nogen andre har skubbet til mig. Det var også derfor, jeg blev akademiker i første omgang og senere iværksætter og minister. Det vil jeg gerne give videre, og dem jeg kan skubbe til, prøver jeg at skubbe lidt til – også på et højere og bredere plan. Jeg tror man skal sætte sig ned og overveje, hvad man vil bruge sin uddannelse til. Man behøver nødvendigvis ikke at bruge sin uddannelse til at arbejde for et af de store advokatfirmaer eller Justitsministeriet, man kan sagtens bruge den til tusind andre ting. Jura er – ligesom andre uddannelser – en uddannelse, hvor du har udviklet dig, hvor du har lært at lære og lært metoder, som du kan bruge masser af steder. Men du skal kæmpe hårdere, hvis du vælger andre veje end de mere gængse. Det er nemmest for en jurist at sige, man er ansat i et advokatfirma. Hvis du f.eks. bliver ansat hos Gorrissen, ved alle at du er dygtig, hvorimod der er mange på jura, der sandsynligvis ikke ved, hvad f.eks. McKinsey er – og så skal du kæmpe mere for at forklare det. Det er altid hårdere at gå imod strømmen, og jeg tror, især jurister skal have et endnu hårdere skub for at gøre det, hvis jeg ikke tager meget fejl.

Hvilken betydning har juraen haft for det du har arbejdet med?

Jeg kunne ikke have gjort det, som jeg har gjort, uden at have læst jura..Jura var den adgangsgivende del for mig. Det har været en kausalitet for hele min karriere, men jeg kan ikke sige, at juraen nødvendigvis har været fundamentet for det hele.

Det med at anbefale, hvad folk skal læse – det er svært, men generelt anbefaler jeg, at man bør vælge efter interesse, for det er endnu mindre i dag sådan, at man ved at vælge uddannelse også vælger karriere – det må man se at komme ud over. Man kan godt skele til hvilke jobs man umiddelbart kan få med en bestemt uddannelse, for det er sandsynligt, at man kommer til at arbejde med det bagefter, men man bør primært vælge med passion og hjerte, når man vælger uddannelse.

Hvis du synes, jura er spændende så læs det! Så har du to valg, hvor du kan vælge om eller gå i en anden retning. Du kan enten stoppe efter bachelor og begynde at arbejde og så måske tage nogle fag på en anden uddannelse efter nogle år. Eller hvis du har din juridiske kandidateksamen kan du efter et par år vælge at gå lidt i en anden retning.  Jeg mener godt, at man kan bruges til at løfte mange arbejdsopgaver som bachelor, fordi de første tre år giver dig en grundlæggende juridisk værktøjskasse. Vi skal bare vænne os til, at det godt kan lade sig gøre, og advokatfirmaerne skal prøve at acceptere det, for de tænker virkelig traditionelt. Efter at være blevet juridisk bachelor kan man f.eks. vælge noget finansiering, så er man ikke cand. merc, jur., men en bach.jur., der har læst noget finansiering oven i. Det vil også være en interessant profil, men udviklingen skal nok være lidt længere, end den er i dag.

Vi ser i stigende grad arbejdsmarkedet ændre sig – hvilke udfordringer for en jurastuderende ser du i det?  

Jura som fag går ikke væk, men nogle af arbejdsopgaverne ændrer sig. Især nogle af de opgaver man laver i starten af karrieren, bliver overtaget af en computer, fx det at finde mønstre i nogle domme, hvor teknologien i dag kan gøre det hurtigere end en fuldmægtig – en computer er faktisk ret god til det.

Men på studiet får man også nogle mere brede kompetencer, som en robot ikke kan. For eksempel lærer man at samarbejde, have kritisk sans, passion, nysgerrighed, og retfærdighedssans –  det er alt sammen med til at gøre uddannelsen ”robotproof”.

Hvordan tænker du, at vi som jurastuderende ellers kan forberede os inden vi kommer ud på arbejdsmarkedet?

Jeg ville gerne have, at der var et element på jurastudiet, der handler om teknologiforståelse. Teknologiforståelsen er yderst relevant for jurister, dels i forhold til at forstå hvordan teknologien ændrer faget, dels i forhold til fagligheden med de mange nye dilemmaer, den medfører. Så teknologien skal spille en kæmpe rolle på jura, men det er op til studienævnet, hvordan det skal ske.

Konkret i forhold til at forberede sig som jurastuderende, så tror jeg, man skal sørge for at følge med udviklingen og forsøge at forstå teknologien. Når man starter i et job, skal man være talsmand for at prøve noget nyt, være med til at skabe forståelse for teknologien og dens muligheder, og samtidig kunne se de dilemmaer teknologien medfører. Hvis jeg selv var jurastuderende i dag, så ville jeg ikke være bekymret for om teknologien betyder, at der ikke er nogen jobs når jeg blev færdig – for det tror jeg, der er. Der vil være masser af job til jer, som ikke kan løftes af robotter.

Så længe vi har økonomisk vækst, og vi lever i en foranderlig verden, så er der brug for jurister. De jurister, der forstår at forholde sig til teknologien i stedet for at være bange for den, tror jeg vil have størst chance for at få job.

Hvad tænker du om det store karakter- og forventningspres, der ligger på de jurastuderende – er det en god drivkraft eller spænder det ben for et godt studieliv og senere godt arbejdsliv?

Jeg er ikke i tvivl om, at det er en kæmpe fare ved vores uddannelsessystem, at så mange er stressede. Ikke bare eksamenspressede, men dagligt pressede og stressede, for man lærer ikke noget, hvis man er stresset. Det at lære noget nyt er bl.a. at turde noget, at turde stille spørgsmål som man ikke kender svaret på, at turde  diskutere med de andre i læsegruppen – og det tør man ikke, hvis man er stresset. Det er ikke nogen god investering, hverken for den jurastuderende eller for samfundet, så det skal vi væk fra, men der er bare ikke nogen nem løsning på det.

Jeg tror, at noget af det skyldes noget strukturelt i uddannelsessystemet, og det vil jeg gerne gøre noget ved. Jeg kan godt lide karakterer, for de er objektive, de belønner flid og dygtighed, men vi skal have en diskussion af, hvordan vi bruger karaktererne. Jeg mener, der er flere steder, hvor vi bør sætte ind i forhold til brugen af karakterer. Det ene er hurtigstartsbonussen, for det er forskelligt, om man har behov for et, to eller måske tre år, før man starter på sin uddannelse, så den får vi afskaffet nu. Det andet er optagelsessystemet, fordi det i sig selv er med til at fremprovokere en situation, hvor man fokuserer lidt for meget på karakterer og eksamen, og hvor man får den opfattelse, at der findes den perfekte uddannelse, der er adgangsgivende til det perfekte liv.

Når man så erstartet på jurauddannelsen, og har fået adgang til ”den perfekte uddannelse” starter karakterræsset så ikke bare forfra igen i jagten på ”det gode job”?

Jo. Men så skal man sige til sig selv, at nu er jeg kommet ind på jurastudiet og så stop nu det her med kun at gå efter et højt snit! Nu er man kommet ind på en akademisk uddannelse og så handler det om at involvere sig, fordybe sig, være kritisk og nysgerrig. For hvornår stopper det ellers? Hvor er passionen? Da jeg selv læste, vidste jeg godt, at jeg ikke ville få en meget høj karakter i skatteret, men det var jeg okay med, for der var andre fag, der interesserede mig mere, og det lykkedes mig nu alligevel at komme ind til både McKinsey og Kromann Reumert. Jeg ser gerne, at folk gør sig så dygtige som muligt, og at de presser sig selv, men ikke at de tænker, at hvis jeg ikke får den karakter, så får jeg et ulykkeligt liv. Mange tror, at de skal have et job hos de store advokatfirmaer, men det skal de jo ikke alle sammen. Derfor tror jeg, at lidt mere pluralitet både før og under uddannelsen vil gavne. Vi skal væk fra den perfekthedskultur, der er i dag.

Inden vi slutter af, vil jeg lige høre dig; hvad er så dit bedste råd til de jurastuderende?

Brænd for dit fag og vær nysgerrig på det, så bliver det sjovere. For ting der er sjove ender også med at gå bedre. Så tror jeg også, at man tør at være mere åben.  Jeg har siddet og ansat flere hundrede mennesker i de virksomheder, jeg har startet, og jeg har kigget på karakterer, men det var aldrig det afgørende. Man skal huske, at der er andre ting end karakterer. Man bliver mere interessant som menneske, hvis man har det der udsyn, og tør gøre nogle ting, og det tæller også. Det er mere sandsynligt, at noget af det man så lærer og er god til er mere mekanisk på jurastudiet. Og det mekaniske forsvinder. Men det menneskelige bliver ved med at være, og man bliver bare mere interessant som menneske, hvis man tør at gå ind i nye ting og være lidt nysgerrig.

Gå efter de høje karakterer, men husk, at det ikke er verdens ende, hvis ikke man får dem og husk, at give lidt slip!

 

 

Tommy Ahlers – CV 

2018: Uddannelses- og forskningsminister for Venstre.

2017: Medlem af Disruptionrådet, der er nedsat af regeringen.

2012-2015: Vicepræsident for produktsiden i softwarevirksomheden Citrix.

2010-2015: Tidlig investor og administrerende direktør i firmaet Podio, som er et online projektstyringsværktøj.

2009-2010: Administrerende direktør i Wayfinder Systems.

2008-2010: Forskellige direktørposter hos mobilselskabet Vodafone.

2005-2008: Stifter og administrerende direktør for onlinetjenesten Zyb.

2005: Stifter af virksomheden Online SMS.

2001-2005: Strategikonsulent hos McKinsey.

Uddannet jurist fra Københavns Universitet i 2001.

 

Interviewet er tidligere udgivet i Stud.Jur-bladet i foråret 2019.

 

(Visited 299 times, 1 visits today)

Del denne artikel

Onsdagsposten 311018

Aktuelt - 31, oktober 2018

Godmorgen og velkommen til Onsdagsposten! Tømmermændene efter årsfesten har efterhånden lagt sig – både de fysiske og de moralske… Det må dog også alt taget i betragtning siges at være en nødvendighed, når den virkelighed, vi i øjeblikket vågner op til, er en verden i brand: Brevbomber, milliardsvindel og diplomatisk krise mellem Iran og Danmark. Hvis vi starter med det første bør det nok overvejes om genren ”True Crime” er noget Netflix forsat bør sende, eller om det simpelthen udgør en […]

Læs mere

Den bedste karrierestige – manden eller kvindens?

Aktuelt - 13, september 2015

Skrevet af Charlotte Otken   Vejen til tops er ikke noget at spøge med. Særligt ikke, hvis du er kvinde. Eller hvad? For hvor stor er forskellen på at være mand og kvinde, når man gør karriere i Danmark, og hvor mange fordomme har vi egentlig om kvindernes vej til toppen vs. mændenes? Stud.Jur. har talt med to kloge hoveder, advokat og partner i Plesner, Pernille Bigaard, og retspræsident ved Frederiksberg Ret, Torben Goldin. Her er deres bud på, hvorvidt […]

Læs mere