Godmorgen og velkommen til Onsdagsposten!

For de fleste jurastuderende vil denne tid på året aldrig blive nogen udpræget fornøjelse. Med hovederne dybt begravet i bøger og MacBooks samt uoverskueligt lang tid til sommerferie, føles den nylige genåbning af KUA kun som en ringe trøst. Måske er din bachelor- eller specialeaflevering lige oppe over, måske har du et par klassiske skriftlige 4-timers i vente, eller også er du bare presset over, at en vis idrætsforening fra en motorvejssammenfletning vest for København netop er blevet danske mestre i fodbold. Hvad end du (med rette) går og døjer med, skal du ikke snydes for en hurtig opdatering på den juridiske nyhedsfront, så læn dig tilbage, slip de tunge tanker og tag et afbræk med ugens Onsdagspost!

Spørgsmålet om mere øremærket barsel til mænd er efterhånden et velkendt emne i ligestillingsdebatten, og nu tyder alt på, at danske mænd skal se frem til at holde mere barsel. Der forhandles i øjeblikket om en ny barselsordning, der skal implementere det EU-direktiv fra 2019, der tildeler mænd to måneders øremærket barsel – det vil sige barsel, der ikke kan afholdes af moren, såfremt faren ikke holder den. Regeringens støttepartier har imidlertid varslet, at de vil kræve endnu mere ligestilling på området, og flere vil bakke op om en ordning, der giver 14 ugers øremærket barsel til faren – det samme antal, som moren har ret til. Problemet for regeringen er, at en videregående implementering samtidig vil være et større indgreb i den danske arbejdsmarkedsmodel og vores tradition for at lade arbejdsmarkedets parter regulere området ved overenskomst.

En ny straffelovsændring er også på vej. Ikke overraskende handler det om adfærd på sociale medier, hvor folkets tendens til at miste al sund fornuft og anstændighed stadig synes ekstremt udbredt. Med udgangspunkt i et beslutningsforslag, er regeringen og flere af støttepartierne blevet enige om at kriminalisere identitetstyveri på nettet. Det er i dag ikke ulovligt at udgive sig for at være en anden person, ved eksempelvis at bruge personens billeder på Tinder eller Instagram, hvis altså man ikke i øvrigt begår noget strafbart. Lovforslaget, som kan ventes fremsat af justitsministeren ved næste folketingssamling, vil indsætte en ny bestemmelse i straffeloven, der kriminaliserer adfærd, hvor nogle “uberettiget udgiver sig for at være en anden person ved brug af denne persons identitetsoplysninger”. Der lægges op til en strafferamme på bøde eller fængsel indtil 6 måneder. Måske det kunne tænkes, at et øget fokus på emnet i folkeskolen og på ungdomsuddannelserne også ville være et givende tiltag.

Nedenfor kan du endvidere bliver klogere på EU-sanktioner til Hviderusland efter en noget uanstændig luftrumsopførsel samt nogle utilfredse langelændere, der ikke vil lade sig knække af regeringens planer om et nyt udrejsecenter på den aflange ø.

Rigtig god læselyst!

_________________________________________________________________________________________________

_________________________________________________________________________________________________

 

_________________________________________________________________________________________________

 

_________________________________________________________________________________________________

 

(Visited 87 times, 1 visits today)

Del denne artikel

Karrierekarrusellen: Accura

Aktuelt - 22, maj 2020

Studentermedhjælper hos Accura Hos Accura har vi en stor studentergruppe på 44 personer, der til dagligt yder vigtig support til vores afdelinger. Men hvordan er det så at være studentermedhjælper på et af de største advokatkontorer i Danmark? Johanne Fisker, der til dagligt er Legal Trainee i afdeling for M&A, giver her et indblik i livet som studentermedhjælper hos Accura.   Hvordan ser en typisk arbejdsdag ud som jurastuderende hos Accura? Min arbejdsdag starter typisk med, at jeg henter morgenmad […]

Læs mere

Bag om en terrororganisations straffelov

Aktuelt - 31, marts 2017

Af Yousif F. N. Al-Saif Baggrund   Siden Islamisk Stat i Irak og Levanten (ISIL) i 2014 deklarerede sit kalifat, har terrororganisationen fyldt meget i medierne med deres skrækindjagende henrettelser af journalister, religiøse grupper og andre, som ISIL anser for uønskelige i deres ønskede verdensorden. Et interessant og overset aspekt af ISIL er imidlertid deres strafferetssystem. Man må ikke glemme, at ISIL ønsker at opbygge en fuldt funktionel, teokratisk stat ud fra en bestemt forståelse af religiøse skrifter. ISIL’s stat […]

Læs mere