God formiddag og velkommen til Onsdagsposten!

Vi starter i det danske, hvor den politiske sæson så småt er startet igen. Dette gælder både ved sommergruppemøderne, men også i retten, hvor Dansk Folkepartis Morten Messerschmidt sidder på anklagebænken. I denne uge har 6 politikere vidnet i sagen, og samstemmigt givet udtryk for, at det sagnomspundne sommerarrangement (som sagen drejer sig om) alene var af nationalpolitisk karakter. Ud af de 6 vidner var også en rumænsk politiker, der var medlem af MELD på daværende tidspunkt, som i retten angiveligt ikke kunne genkende en underskrift, der skulle være tegnet af hende. Sammenfattende er den mest passende beskrivelse af forløbet indtil videre nok, at det ligner en gyser, der kommer til at ryste Dansk Folkeparti lige gyldigt hvad.

På vaccinefronten kan det berettes, at Patienterstatningen har for nyligt afgjort, at der er direkte sammenhæng mellem det dødelige VITT-syndrom og AstraZeneca-vaccinen. Der har været 3 tilfælde af syndromet i Danmark, hvoraf kun en har overlevet. De 2 afdødes pårørende og den overlevende har alle fået tildelt erstatning af patienterstatningen for svie og smerte.

Vi vender os mod en makaber historie, der har fyldt en del i medierne den seneste uge. En sognepræst er netop blevet idømt 15 års fængsel for mordet på sin kone. For ikke blot at gengive historien tabloid, er det relevant at bide mærke i den relativt høje straf. Retten lagde ved strafudmålingen vægt på, at mordet var nøje planlagt, samt at sognepræsten havde haft usømmelig omgang med liget efterfølgende.

Til slut i den juridiske overflyvning skal vi et smut forbi USA, hvor retssagen mod den skandaleramte sanger R. Kelly netop er gået i gang. Manden, der ellers har fyldt radioen med sange som ”i believe i can fly”, er blandt andet anklaget for voldtægt og menneskehandel.

(Visited 111 times, 2 visits today)

Del denne artikel

Velkommen tilbage og velkommen til Stud.Jur.-online

Aktuelt - 01, september 2014

Sommerferien var igen i år både alt for lang og alt for kort. Vi håber på, at du har nydt kolde drinks, sovet længe, kun læst skønlitteratur eller ugeblade, nydt de lange sommeraftener, har rejst, har været solbrændt mindst en gang og meget mere. Imens du så småt kæmper dig op i gear, efter et par måneder i sand Strandvejs-cruising-tempo, er vi i JD nu klar til at launche vores nyeste projekt, Stud.Jur.-online.

Læs mere

Onsdagsposten 200416

Aktuelt - 20, april 2016

Onsdagsposten er sponsoreret af Plesner Godmorgen og velkommen til Onsdagsposten. Onsdag den 20. april 2016   Kirsebærtræerne på Bispebjerg Kirkegård er sprunget ud, solen står endelig op, før Fanden får sko på, og sæsonpræmiere på Game of Thrones venter lige om hjørnet. Kort sagt: Summer is coming, og tilværelsen synes efterhånden ganske tålelig. Imidlertid har den forgange uge naturligvis ikke været uden nyheder, der har formået at frembringe masser af følelser, lige fra forbavselse til frustration. For det første er det værd at […]

Læs mere