God formiddag og velkommen til Onsdagsposten!

Sådan forsvandt endnu en uge af sommerferien, og skulle man denne tidlige onsdag morgen finde sig selv stirende ud ad vinduet, vil man opleve at blive mødt af grå skyer, våde gader efter nattens regnskyl og folk, der allerede har fundet efterårsjakken frem. Heldigvis lunes man ved tanken om et nyt semester og snarlig tilbagevenden til et fuldstændig genåbnet KUA, for hvis det ikke er noget, man har savnet bare en lille smule, så ved jeg ikke, hvad der skal til. Måske en helt ny Onsdagspost, og sådan en kommer her.

Vi starter med en retssag, der har tiltrukket sig en masse opmærksomhed den seneste uge, og som ikke engang fik sit sidste punktum ved domsafsigelsen i Retten i Lyngby i fredags. Der er naturligvis tale om svindelsagen mod Morten Messerschmidt, prominent politiker og ikke mindst uddannet jurist fra Københavns Universitet. Retten vurderede, at der på ingen måde havde været noget, der mindede om en EU-konference på DF’s sommergruppemøde i 2015, hvilket Messerschmidts EU-parti MELD ellers havde modtaget støtte til, og det var herefter en enig domsmandsret, som idømte hovedpersonen seks måneders betinget fængsel.

Noget tyder nu på, at Morten Messerschmidt alligevel ikke har glemt alt, hvad han lærte i løbet af sin tid på KU, for det er efterfølgende kommet frem, at retsformanden ved Retten i Lyngby har liket og kommenteret flere opslag om MELD og DF på sociale medier på en måde, der har fået Messerschmidt til at ville klage over dommeren. “Justice must not only be done but must also be seen to be done” kan Messerschmidt nok erindre Peter Blume citere Lord Hewart i forelæsningssalen.

Et andet emne, som i hvert fald på Onsdagsposten og Stud.Jur. er blevet fulgt tæt, er den mulige kommende lovgivning om skrappere ansvar for tech-giganter bag de sociale medier, for så vidt angår det ulovlige indhold, der gang på gang deles på disse platforme. Regeringen er med Erhvervsminister Simon Kollerup i spidsen nu kommet med et nyt udspil, der skal tvinge tech-giganter som Google og Facebook til at fjerne ulovligt indhold på deres platforme inden for 24 timer. Derudover skal der etableres et nyt tilsyn, som skal sikre reglerne overholdelse.

Bliv klogere på ovenstående og flere andre nyheder herunder. God læselyst!

 

 

____________________________________________________________________________________________________
____________________________________________________________________________________________________

____________________________________________________________________________________________________

____________________________________________________________________________________________________

____________________________________________________________________________________________________

 

(Visited 167 times, 1 visits today)

Del denne artikel

Onsdagsposten 100816

Aktuelt - 10, august 2016

Onsdagsposten er sponsoreret af Plesner Godmorgen og velkommen til Onsdagsposten. Onsdag den 10 . august 2016 Rio, Rusland og rape. Så kort kan et tilfældigt scroll ned over enhver dansk nyhedsside opsummeres. Internettet handler i denne uge nemlig i det store hele egentlig ikke om andet. Det kan man så mene om, hvad man vil. Sådan er virkeligheden nu engang. Skulle du alligevel være i tvivl om, hvad der helt præcist menes med ovenstående, kommer her en uddybning Først og fremmest er det værd […]

Læs mere

Om at være en del af JD’s bestyrelse

Aktuelt - 18, august 2014

Læs om hvordan man vælges ind i JD’s bestyrelse, hvad vi laver og om arbejdsfordelingen.

Læs mere