Af Clara Grønborg Juul, stud.jur., Horten. 

Den grønne omstilling er en industriel transformation på speed, hvis vi skal tro de politiske mål, siger Christian Pilgaard Zinglersen, direktør for EU’s energiagentur ACER. Og selvfølgelig er der brug for jurister til den største samfundstransformation i nyere tid. 

Stud.jur. sætter fokus på energiretten og dens betydning for fremtidens jurister. 

I en tid, hvor Danmark ellers kun pryder verdens avisforsider med vores håndfaste tilgang til asylansøgeres guldsmykker, eller når vi sender John Dillermand på nationalt tv, har vi nu en global nyhed, vi kan være stolte af. De første forberedelser til verdens første energiø er nemlig nu påbegyndt i Danmark. Energiøen er et stort skridt i den grønne omstilling og et uafhængigt europæisk energimarked. Men hvilken rolle spiller juristen i den grønne ligning? Og hvad er energiret egentlig?

Jeg fik selv først øjnene op for energiret som en selvstændig disciplin, da jeg ved en ren tilfældighed tog faget under et studieophold ved universitet i Mannheim. Jeg blev straks tændt af energirettens placering i et teknisk og politisk spændingsfelt under afsindig hurtig udvikling. Energiretten er nemlig ikke blot for Greta Thunberg-visionærer, men må nærmere betragtes som en Long Island iced tea af hårde juridiske discipliner, lige fra konkurrence- og udbudsret til M&A og forvaltningsret. Og for fremtidens jurister er der både faglige udfordringer, god indtjening og 100% jobsikkerhed at hente i den grønne sags tjeneste.

Jeg vil igennem de næste par sider tage dig gennem en introduktion til energiretten og sætte fokus på en af de mest spændende juridiske cases, jeg for tiden arbejder med på kontoret: Danmarks nye energiø. Hvis Stud.jur. ønsker at give mig mere taletid fremover, lover jeg at få jer lige så hooked på betydningen af russisk naturgas og opsætning af elladestandere.

Energirettens kerne – vindmøller og advokater

For præcis 30 år siden realiserede Danmark verdens første havvindmøllepark og i år påbegyndes lanceringen af verdens første vindmølleøer. Energiøen i Nordsøen kommer til at fylde 120.000 m2 (svarende til ca. 18 fodboldbaner), og den vil allerede fra sin start kunne forsyne mere end 3 millioner (!) europæiske husstande med grøn energi. På længere sigt vil øens kapacitet øges til 10 gigawatt, hvilket betyder, at øen vil kunne forsyne ikke mindre end 10 millioner husstande med vedvarende energi. Den nye energiø vil bidrage til at øge forsyningssikkerheden, gøre fremtidens grønne energi billigere og mere effektiv, men produktionen kræver tung faglig kunnen og kendskab til både teknologi, geopolitik og ikke mindst jura. Der skal bruges jurister til udarbejdelse af udbuddet, massevis af kontrakter, joint ventures, finansiering og forsikring af projektet og ikke mindst sikre overholdelse af både FN’s havkonvention og miljøbeskyttelsesregler. For hvad må man egentlig, når man opfinder Danmarks dybe, grønne tallerken?

Energiøen illustrerer således den myriade af juridiske discipliner, man som energiretsjurist beskæftiger sig med, og den realisering af vigtige samfundsmål, juristen spiller en afgørende rolle i. Men hvorfor er det vigtigt med specialiserede energiretsjurister – og ikke blot specialister i klassiske juridiske fagområder som obligationsret, kontrakter, udbudsret, konkurrenceret, osv.?

Advokat Søren Hornbæk Svendsen, der med en fortid som underdirektør i Ørsted og nu partner i advokatfirmaet Horten (og, disclaimer, min chef) sidder med nogle af de største projekter indenfor energiret, herunder energiøer, havvindmølleparker, solcelleparker, biogasværker, Power-to-X og den kommende baltiske gasledning. Han fortæller, at energiretsjurister typisk har en særlig interesse og et særligt kendskab til selve energisektoren. Derfor kan de rådgive energivirksomheder uden først at skulle stille en masse spørgsmål for at forstå sektoren, der er spændende og fremtidsrettet, men også kompleks og svært tilgængelig. Modsat mange andre juridiske discipliner er energiretten derfor mere et sektorspeciale end et speciale indenfor et enkelt, specifikt juridisk retsområde. For at kunne udarbejde og forhandle kontrakter med kunder og samarbejdspartnere om vindenergi, kræver det, at man forstår sig på, hvorledes den enkelte vindmølle rent faktisk fungerer. Juristen skal forstå, hvilke muligheder, der ligger i teknologiske udviklinger, hvad der påvirker energiproduktionen, hvad der typisk går galt – og hvad der kontraktuelt og regulatorisk skal tages højde for og sikres imod. I en karriere som energiretsadvokat er det derfor alfa og omega, at man ikke bare sidder på kontoret, men også er til stede hos virksomhederne og følger med i deres arbejde.

Det europæiske samarbejde

Det mest interessante ved den nye energiø er dens tilkobling til øvrige europæiske lande, herunder formentlig Tyskland, Holland, Belgien og Norge. Over halvdelen af EU’s samlede energiforbrug importeres i dag fra tredjelande, og i takt med at den globale velstand stiger, stiger energiforbruget. Energiinfrastrukturen i Europa er imidlertid stadig meget isoleret nationalt, og der er alt for få sammenkoblinger i form af elnet og naturgasledninger mellem medlemslande. Dette besværliggør effektiv eksport og import af vedvarende energi og styrker afhængighedsforholdet af fossile brændstoffer og tredjelande. Det bemærkes, at langt den største leverandør af naturgas på det europæiske marked er russiske Gazprom, hvis nogen skulle være i tvivl om, hvilke politiske dynamikker, et bedre integreret el- og gasnetværk kunne rykke ved.

Hvis den grønne omstilling på sigt skal bevare sin politiske gennemslagskraft, skal de grønne valg være økonomisk rentable for stater og borgere. Medlemslandene i EU vedtog sidste år den nye elmarkedsforordning, der skal sikre, at vindenergi fra Nordsøen og solenergi fra Sydeuropa kan komme europæiske borgere til gode i hele EU og på sigt udkonkurrere kulkraft. Da teknologien stadig halter en del, når det kommer til lagring af vedvarende energi, kan et bedre integreret energimarked sikre, at mindre energi går til spilde.

Det er EU-agenturet ACER (hvis fulde navn er det mundrette: Den Europæiske Unions Agentur for Samarbejde mellem Energitilsynsmyndigheder) der har til opgave at fremme integrationen af det europæiske indre energimarked for elektricitet og naturgas. ACER’s direktør, Christian Pilgaard Zinglersen, er cand.jur. fra Københavns Universitet. For Zinglersen er et integreret europæisk energimarked en absolut nødvendig forudsætning for at nå dette mål.

Energiøen er et vigtigt skridt i denne retning. Det kræver dog, at der står energiretsadvokater som Hornbæk klar til at forhandle kontrakter, fortolke statsstøtteregler og internationale direktiver. For energiregulatorer såsom ACER består opgaven i at holde de store energileverandører i ørerne, så konkurrencen på energiområdet holdes fri og fordelene kommer forbrugerne til gode.

Som energiretsjurist ligger opgaven således i at sikre den grønne fremdrift, og at de politiske visioner bliver til virkelighed.

Energijuristens ABC: Ingeniøren, økonomen og juristen

Ifølge Zinglersen udfoldes energiretten i en treenighed af jurister, økonomer og ingeniører. Alle tre fag spiller hver især en afgørende rolle for tilblivelsen af nye grønne initiativer: Ingeniøren forestår den praktiske del af produktionen og de teknologiske løsninger, økonomen har fokus på effektivitet mv., og juristen danner rammen for hele samspillet. Dette stiller krav til juristers evne til at kunne formidle de tekniske muligheder og begrænsninger i en regulatorisk ramme, således at visionerne kan udfolde sig i praksis. Hvor jurister i den klassiske forståelse ofte sidder i baghånd, kræver kompleksiteten inden for energiretten (både teknisk og politisk), at jurister får en mere aktiv rolle med at skabe rammerne, ligesom der er store krav til juristens evne til at kommunikere med andre discipliner for at finde løsninger.

Zinglersen understreger, at arbejdet i ACER i højere grad end at være politisk er et kollegialt samarbejdsmiljø blandt medlemslandenes forsyningsregulatorer. Under et politisk mandat fra EU og medlemslandene skal regulatorerne samstemmigt nå en fælles europæisk målsætning, hvorigennem ACER’s anbefalinger og bindende tiltag skal gå balancegangen mellem at skabe reel effekt og være politisk gangbar selv i mindre ambitiøse medlemslande.

Fremtidens jurister

Hvis du er nået hertil i artiklen, tillader jeg mig at antage, du har fået øjnene op for energiretten og dens mange muligheder. Men hvad skal man egentlig gøre som studerende for at skabe sig en karriere indenfor feltet?

For Hornbæk er svaret oplagt: KU har netop her til efteråret oprettet et nyt energiretsfag. Tag faget, mærk om det er spændende, kom i gang. Desuden er Klima- og Energiretsforeningen en oplagt mulighed. Det er gratis for studerende. Foreningen holder 3-4 arrangementer om aktuelle klima- og energiretlige emner hvert år, og oplægsholderne hører sig til nogle af de mest vidende og spændende mennesker på området. Næste arrangement er 22. november og holdes hos Energistyrelsen http://energiretsforeningen.dk/.

For Zinglersen, er det væsentligt, at man allerede på studiet eller i starten af sin karriere begynder at sætte sig ind i, hvorledes økonomer og ingeniører arbejder. Internettet er fyldt med online kurser, og sommerferien er lang nok til et to-måneders praktikplads. Tag det med i din ballast, og lad din juridiske baggrund være et af de mange redskaber, du kan benytte i dit interdisciplinære arbejde.

(Visited 650 times, 1 visits today)

Del denne artikel

Kan Rusland retsforfølges? Ukraine, internationale domstole, og håndhævelse af folkeretten

Aktuelt - 19, maj 2022

SKREVET AF Matthias Smed Larsen   Da Rusland påbegyndte sin invasion af Ukraine, skete det med eksplicit henvisning til folkeretlige regler. I sin tale til det russiske folk – der efterfølgende blev brugt som begrundelse for Ruslands magtanvendelse – anførte Vladimir Putin, at magtanvendelsen var berettiget udøvelse af selvforsvar, både på egne vegne og på vegne af udbryderrepublikkerne i Donbas-regionen, samt en berettiget intervention til at forhindre et folkedrab som Ukraine angiveligt var i gang med at udføre mod russere […]

Læs mere

050619

Aktuelt - 05, juni 2019

Godmorgen og velkommen til Onsdagsposten! Det er i dag Grundlovsdag, og dagen står i den grad også i demokratiets tegn. Vi er nemlig kommet til dagen, hvor en lang og intens valgkamp kulminerer, når den danske befolkning farer til stemmeurnerne og sætter kryds ved den person eller det parti, som de synes skal være med til at bestemme Danmarks retning de kommende fire år. Det er dog ikke kun for politikerne, at den sidste tid har været intens og nervepirrende. […]

Læs mere