Perspektiv

Den bedste karrierestige – manden eller kvindens?

Skrevet af Charlotte Otken   Vejen til tops er ikke noget at spøge med. Særligt ikke, hvis du er kvinde. Eller hvad? For hvor stor er forskellen på at være mand og kvinde, når man gør karriere i Danmark, og hvor mange fordomme har vi egentlig om kvindernes vej til toppen vs. mændenes? Stud.Jur. har talt med to kloge hoveder, advokat og partner i Plesner, Pernille Bigaard, og retspræsident ved Frederiksberg Ret, Torben Goldin. Her er deres bud på, hvorvidt […]

Læs mere

Bagkanten – terrorlovgivning

Bagkanten   Skrevet af Niels Frederik Balling Larsen   I kølvandet på terrorangrebet mod Charlie Hebdo er terrorbekæmpelse igen blevet et yndet diskussionsemne for landets politikere. I gennem de sidste 15 år har vi opbygget og udbygget terrorlovgivningen, og der er mere på vej. Men kan vi bygge på for evigt, hvis vi også skal bevare de selvsamme friheder, som vi værner så ihærdigt om?    ”Vi kan ikke opstille en bagkant for, hvor langt vi er villige til at […]

Læs mere

Kunstnerisk ytringsfrihed

Kunstnerisk ytringsfrihed – en Pandoras æske af retlige spørgsmål   Skrevet af Rasmus Korsgaard   Indledning Med forfatteren Salman Rushdie’s ’De satanistiske vers’ udløstes en større lavine i moderne tid. Lavinen har siden vokset sig større, og den har ramt mange andre kunstnere. Nogle af kunstnerne, såsom filmkunstneren Theo Van Gogh, har måttet lade livet. Andre, som fx den danske bladtegner Kurt Westergaard, kæmper stadig for at komme ud af lavinen. For nylig ramte lavinen så Paris med fuld kraft […]

Læs mere

Er ytringsfriheden truet af selvcensur?

Af Maria Thornbye Tholstruphede   Retten til frit at ytre sig i tale og på skrift er én af de vigtigste frihedsrettigheder og også ét af de vigtigste grundlag for demokratiet og muligheden for at have en fri og åben debat i samfundet. Ytringsfriheden er som bekendt sikret i både Grundloven og i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. Efter Charlie Hebdo-massakren har ytringsfriheden været genstand for stor opmærksomhed i medierne. Adskillige artikler og TV-debatter har fokuseret  på de problematikker, der relaterer sig […]

Læs mere

Spioner på internettet

Brugen af cookies har længe været et stort diskussionsemne herhjemme og i udlandet. De fleste har en idé om, hvad en cookie er, men formentlig ikke, hvorfor dette ellers så uskyldige ord har fået menneskerettighedsaktivister til at løfte pegefingre, fået sendt ansatte i Erhvervsstyrelsen ud på ekstra arbejde og måske er grunden til, at du betaler overpris for produkter på internettet. Hvad er cookies, og hvordan bliver de brugt? Stud.Jur. har undersøgt begrebet cookie nærmere.

Læs mere

Om terrorpakker og placebotryghed

”Ugen, der er gået, har tydeliggjort at terrorpakkerne er ren symbolpolitik, og trygheden der peges på, er ren placebotryghed. En politik der som påvist belejligt trækkes frem som eksempler på vore politikeres dygtige indsats i at forebygge, modvirke og forhindre terror og skabe tryghed. Hulheden i dette synes nu åbenbar.”

Læs mere

Stalking

Hvert år oplever et stigende antal danskere at blive overvåget og forfulgt af en anden person. Gennem den senere tid er der kommet øget fokus på fænomenet. Fænomenet kaldes i daglig tale for stalking. Stud.Jur. har kigget nærmere på stalking og har i den forbindelse blandt andet interviewet Lise Linn Larsen, som er formand for Dansk Anti-Stalking Forening.

Læs mere

Overvågning i gadebilledet – politisk lykkepille eller prisen for sikkerhed?

Overvågning i gadebilledet har siden 2010 været en ophedet diskussion i offentligheden, som der stadig ikke er kommet et holdbart kompromis ud af. På både kommunalt og landsplan har der gennem årene været en række tiltag, som af kritiske modpoler bliver foragtet. Er et overvågningskamera på udsatte steder en tryghedsskabende og kriminalitetsmindskende løsning, eller er det en politisk lykkepille, som blot flytter kriminaliteten, og som giver borgerne en falsk tryghed, hvor prisen er mindre frihed og mindre selvstændighed?

Læs mere

Menneskerettigheder i cyberspace

Det klassiske overvågningsbegreb har fået tilført en virtuel dimension, som har givet anledning til at spørge: Gælder menneskerettighederne også i cyberspace? Har en overvågende stat menneskeretlige forpligtelser overfor borgere, som overvåges på en anden stats territorium. Spørgsmålet om ekstraterritoriale menneskeretsforpligtelser er i sig selv kontroversielt og kompliceres yderligere ved at blive overført til cyberspace. Vi vil her forsøge at give en indføring i dette glødende aktuelle kernespørgsmål.

Læs mere

Datarummets hemmeligheder

Hvis du i dit stille sind har undret dig over, hvad ordet datarum mon betyder, kommer denne artikel dig endelig til undsætning. Ud over at være et af de mest usexede ord, som kan opstøves i den danske ordbog, er et datarum oftest brugt inden for M&A. Og så er et datarum i den grad omgærdet af diskretion og hemmelighedskræmmeri.

Læs mere

Farvel, tak og tys tys

Direktørkontrakter. Et begreb som er svært at få til at lyde sexet, men som inden for juraens verden faktisk er et pikant begreb, der giver den kreative jurist plads til de brede armbevægelser. For den almindelig arbejdstager er kontrakten ofte en standardformular, som udtrykker arbejdsgiverens almindelige betingelser. For de store kanoner i erhvervslivet er kontraktens indhold derimod en afgørende faktor for, om de ønsker at besætte en given stilling, og med et stort indhold af fortroligheds- og konkurrenceklausuler, gyldne håndtryk og tavshedspligter er de derfor ofte genstand for intens forhandling.

Læs mere

Løgndetektion

Michael Sjøberg er ekspert i løgndetektion – evnen til at spotte en løgn. Det betyder populært sagt, at han ved hvornår man lyver. Den disciplin er der mange advokater på de københavnske advokatkontorer, der interesserede i at kunne mestre, f.eks. i en forhandlingssituation eller ved vidneskranken, og derfor har Sjøberg gjort det til sin levevej at uddanne dem i netop det.

Læs mere

Skattely – De hemmelige penge

I Danmark betaler vi skat af vores indtægt. Skattekronerne er en forudsætning for, at vores velfærdssamfund kan fungere. Der er imidlertid nogen som vælger at skjule deres penge fra de danske myndigheder, ved f.eks. at oprette et selskab i skattely, hvor de danske myndigheder ikke kan få oplysninger om pengene. En rig og magtfuld elite slipper af sted med at snyde samfundet i et enormt omfang, og det er således anslået, at skatteunddragelse årligt koster EU-landene omkring en trillion euro.

Læs mere

Filmverdens juridiske bagland

Entertainment kommer i mange former. Musik, dans, film, tv, teater – alle har deres præferencer, og det er ikke en helt sammenhængende branche. Fælles for mange af disse scener er dog det oprindelige dokument – manuskriptet. Om man fortæller en historie på Det Kongelige Teater, på det store lærred eller Netflix, har der altid siddet nogen og skrevet i mørket i månedsvis. De fleste forestiller sig nok Woody Allen, der som ærketypen stadig skriver på en mekanisk skrivemaskine. Hvor dette billede nok ikke altid rammer plet, er der også en hel anden verden, som man ofte glemmer. Det er en verden af ophavsrettigheder, kontrakter og forhandlinger, som næsten altid vil være startskuddet på denne del af kunstens tilblivelse. Denne verden har Stud.Jur. valgt at undersøge nærmere, og vi har derfor taget kontakt til Christina Bergholdt Knudsen. Hun er chef-jurist hos Danske Dramatikere, der hovedsageligt beskæftiger sig med juridisk rådgivning til manuskriptforfattere.

Læs mere

Kriminelle sportsstjerner

Livet som sportsstjerne indebærer luksussuiter, champagnefester, restaurantbesøg og dyre biler. Der er dog utallige af stjerne som vælger at skifte deres kingsize bed og eksklusive outfit ud med en hård singlemadras og orange fængselsdragt. Vold, drab og narko er de mest hændelige årsager til, at sportsstjernerne bliver buret inde bag lås og slå. Stud.Jur. giver et overblik over nogle sager, både internationale og nationale, hvor sportsstjerner har tabt titlen som jetsetter til fordel for kriminel.

Læs mere

Jurastuderende anno 2012

Jeg er blevet bedt om at tegne et billede af jurastuderende 2012. Mit perspektiv er naturligt historisk og måske også ind i mellem en anelse kritisk. Jeg tror nemlig ikke, at jurastuderende har ændret sig radikalt i årenes løb. De færreste kommer af interesse, men de fleste opdager under studiet, at jura, når det kommer til stykket, er mere interessant, end man skulle tro. De fleste opdager vist også, at det ikke er så svært at lære jura, men at det kræver en del at blive en god jurist.

Læs mere